Camilla og Nicolas (Foto: Nikolai Linares/DR)

’Gift ved første blik’-Nicolas og Camilla: Vi er ikke kærester

Parret valgte at forblive gift efter programmet, men i dag er situationen en helt anden.

Det kom nok som en overraskelse for mange, da Nicolas og Camilla valgte at forblive gift i aftenens finaleafsnit af ’Gift ved første blik’. I løbet af programmet lagde Camilla ikke skjul på, at Nicolas ikke var hendes type, og bortset fra parrets romantiske getaway var det ikke meget, man så dem hygge sig sammen.

Alligevel valgte de at give ægteskabet en chance, efter det fem uger lange eksperiment var slut i september.

To måneder efter blev parret dog, på Nicholas’ opfordring, skilt.

- Vi havde et skænderi i oktober, hvor Camilla trak sig lidt tilbage. Hele den måned var vi nærmest konstant oppe at diskutere, og til sidst blev jeg nødt til at sige fra. Jeg kunne ikke være i det, fortæller Nicolas og fortsætter:

- Det var første gang, jeg egentlig sagde fra, og det betød et stort skift i forholdet. I stedet for at være gift begyndte vi at date.

Camilla bekræfter Nicolas’ udlægning.

- Da Nicolas valgte at gå fra mig, skete der noget med mig. Jeg havde flere følelser for ham, end jeg havde regnet med. Jeg indså, at jeg godt kunne ændre mig på visse områder, og at det var godt, det vi havde, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Sådan har ’Gift ved første blik’-Camilla det i dag

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Allan: Det gav en ro at aftale skilsmisse

Vi er ikke kærester

Efter at parret havde datet i periode, var det dog Camilla, som sagde fra i starten af februar.

- Jeg sagde til Nicolas, at jeg ikke kunne give ham det, han havde brug for nu og her, men at jeg ikke ville stoppe med at ses. Og det gjorde vi faktisk heller ikke, siger hun og fortæller, at parret ser hinanden et par gange om ugen og har daglig kontakt.

- Vi er ikke kærester. Lige nu nyder vi bare hinanden, siger Camilla, som har fået stor støtte af Nicolas under programmet.

- Jeg har støttet hende, når det har været med hårdt med angreb på Twitter og med pressedækningen, fortæller Nicolas.

Ingen af de to leder efter en ny kæreste.

- Nej nej nej, det her har været en vild omgang, så jeg tænker slet ikke i de baner. Nu har jeg bare lyst til at tage tingene stille og roligt, siger Nicolas.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Martin: Derfor kunne vi ikke bo sammen

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Birgitte opdaget på Tinder

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.