'Gift ved første blik'-Martin om Birgitte: Hun var SÅ tæt på at ryge i kanalen
Skænderiet på bryllupsrejsen i Venedig havde nær kostet Birgitte en tur i vandet.
Efter en dejlig dag i bjergene røg Martin, 59, og Birgitte, 52, ud i et kæmpe skænderi i sidste uges afsnit af ’Gift ved første blik’. På vej hjem ville Birgitte gerne forbi hotellet, mens Martin havde foreslået, at de spiste først.
Det første til en ophedet diskussion langs Venedigs kanaler kulminerede, da Birgitte bad Martin lugte til sin, efter eget udsagn, svedige armhule.
Selv om Martin så helt rolig og fattet ud, var han langt fra upåvirket af Birgittes opførsel.
- Mens skænderiet stod på, gik vi forbi en lavvandet kanal, og hun var SÅ tæt på at ryge i. Havde hun ikke haft rygsækken på med vores mikrofoner og telefoner i, var hun røget i, griner han.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Birgitte opdaget på Tinder
Martin fik stor støtte på Twitter, hvor mange seere syntes, han blev udsat for en uretfærdig behandling fra Birgitte.
- Når jeg ser mig selv på skærmen opføre mig sådan i den situation, er det tydeligt, at jeg helt klart var irriteret. En anden gang må jeg bare sige: Slap dog af, hold mund. Det er en af grundene til, at jeg meldte mig til det her program - for at lære noget om mig selv, siger Martin.
Følg parret når de flytter sammen i aftenens udgave af ’Gift ved første blik’ på DR1 klokken 20.45.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Christian: Derfor rører jeg så meget ved Mette
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Martin: Derfor fortalte jeg ikke om min religion
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.