(Foto: Janus Nielsen)

Geggo om succesen på de sociale medier: Jeg er jo bare mig

Geggo er hamrende populær på de sociale medier, men hun har ikke ændret sig af den grund

Stephanie 'Geggo' Christiansen er en vaskeægte darling, når det kommer til følgere på de sociale medier. Faktisk har hun, ifølge DreamModels.dk, dobbelt så mange følgere på de sociale medier som statsminister Lars Løkke Rasmussen.

De mange følgere og den store succes betyder dog ikke, at Geggo har ændret sin adfærd på Facebook og Instagram. Hun deler de billeder og tekster, som hun har lyst til.

- Jeg tænker egentlig ikke over, hvor mange der følger med. Jeg lægger det ud, som jeg altid har gjort, forklarer hun til Realityportalen.dk.

Geggo havde ikke selv regnet med, at hun ville få så mange følgere, ligesom hun heller ikke havde regnet med, at 300.000 seere ville følge med i sæson 9 af 'Familien fra Bryggen'.

- Jeg synes, det er ret vildt, at så mange følger mig. Jeg er jo bare mig, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: NYT BILLEDE: Gravide Amalie viser maven frem

Geggos råd: Tag en uddannelse 

Geggo siger selv, at hun ikke har bedt om at være et forbillede. Og hun kan heller ikke forestille sig, at hun er et forbillede for så mange mennesker:

- Det er da en stor kompliment, hvis nogen ser mig som et forbillede. Dog håber jeg, de vil gå en lidt anden vej end mig og tage sig en uddannelse.

På Geggo's Instagram er der dog mange, der skriver, at de elsker hende, og at hun er deres store idol. En af hendes følgere skriver, at Geggo er hendes største forbillede, og at hun har gået efter at være ligesom hende, siden hun så 'Familien fra Bryggen' for første gang som 8-årig.

- Du har hjulpet mig med alt det, jeg har haft brug for, uden du selv ved det, skriver følgeren som en kommentar til billedet herunder, som Geggo har lagt op af sit baby-vasketøj for fire uger siden.

LÆS MERE: HOT NEWS: Geggo banker statsministeren på de sociale medier

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.