Geggo om salonens finansiering: Vi har ikke lånt penge af nogen
Det er bestemt ikke billigt at åbne sin egen butik, men Geggo og Cengiz har formået at finansiere det hele selv.
'Familien fra Bryggen'-parret Geggo og Cengiz blev i februar forældre til datteren Alba, og i søndags åbnede de en skønhedssalon sammen. Og selvom det bestemt ikke er billigt hverken at blive forældre eller at åbne sin egen forretning, så tyder det på, at parret har helt styr på økonomien.
- Det har været betydeligt dyrere at starte vores egen forretning i forhold til, hvad vi havde regnet med. Også fordi vi ikke har hverken lånt nogen penge eller leaset noget, da vi har valgt, at vi ikke vil skylde nogen noget, så der ikke var en masse gæld, der skulle arbejdes af på. Så vi har lagt hele lortet selv. Det betyder også, at når vi begynder at tjene penge - så tjener vi penge, afslører Geggo overfor Realityportalen og tilføjer:
- Så selvfølgelig er man da nervøs for, hvordan det kommer til at gå. Fordi man jo tænker lidt: Nu har vi jo lagt over en halv million, men kommer der overhovedet kunder nok til? Vi synes dog selv, at vi har nogle rigtig gode produkter og nogle rigtig gode ansatte, så ambitionerne er høje. Så det skal nok gå, håber jeg. Det kan da godt være, at vi finder ud af hen af vejen, at nogle af tingene ikke fungerer, men så må vi jo ændre på det.
LÆS OGSÅ: Geggo vil langtidsamme
LÆS OGSÅ: Geggo er blevet vegetar - men hvad med Alba?
Linse: Jeg er imponeret
Mor-Linse har også haft sin egen forretning, så hun kender alt til udfordringerne ved at skulle starte sit eget op fra bunden. Alligevel har Geggo og Cengiz klaret det hele alene, og det er noget, som Linse tager hatten af for.
- Jeg vil sige, at jeg havde tusind gode råd til dem. Men de gør det jo helt fortrinligt. De er pisse gode. Jeg er meget imponeret - det er helt vildt. Jeg tænkte, at når nu vi nåede den sidste uge inden åbning, så var det sådan lidt: Mor, hvad skal jeg gøre med det her og det her og det her? Men nej. Det er fandme sejt gået. Det havde jeg ikke helt regnet med, siger den stolte mor.
Se billeder fra La' Lotus' åbning øverst i artiklen.
Tjek også La’ Lotus ud på hjemmesiden HER!
LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Geggos vilde forvandling
LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Se Geggo og Cengiz’ nye skønhedssalon
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.