Geggo: Man skylder sit barn at blive sammen
At være forældre til Alba har gjort Geggo og Cengiz' parforhold endnu bedre.
Når et pars første barn kommer til verden, kan det være en hård affære: ingen søvn eller tid til sig selv, barnet kan blive ramt af sygdomme eller kolik, hvilket ikke ligefrem giver forældrene mere tid til sig selv, og generelt bliver der vendt op og ned på livet for mange, når de første gang står med deres barn i favnen.
Derfor bliver Geggo fra 'Familien fra Bryggen' også tit spurgt om, hvordan det har påvirket parforholdet, at hende og Cengiz er blevet forældre, så det svarer hun nu på i et nyt blogindlæg.
- Jeg ved, at rigtig mange kæmper med forholdet, efter der er kommet +1, og jeg ved også, at statistisk set går størstedelen fra hinanden indenfor et år efter baby er født. Virkelig øfferen statistik, synes jeg. Selvfølgelig skylder man sit barn at forsøge at blive sammen, men det er vel heller ikke fair overfor en lille uskyldig skabning at skulle blive sat i en verden fyldt med negativ energi, skænderier og kede af det forældre, skriver Geggo på sin blog.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så mange børn skal vi have
Cengiz er den eneste ene
Selvom det kan være en hård affære for nogle, så var graviditeten og den efterfølgende fødsel en øjenåbner for ”Familien fra Bryggen”-stjernen Geggo. Det fortæller hun i et nyt indlæg på sin blog.
- Hvis man godt må have lov at hælde fløde og sukker på indlægget her, ikk’… Så vil jeg bare gerne sige, at det gik op for mig under min graviditet, hvor awesome en mand jeg egentlig har. Jeg vidste jo godt i forvejen, at han var ”The one”, men det understregede han virkelig, da jeg i mine, okay indrømmet, hormonelle psycho-flip til tider opførte mig som en hysterisk femårig, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Geggo om problem i salonen: Ingen tager ansvar
LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor afslører vi ikke, hvad Mopper fejler
Han væltede min verden
Cengiz var ikke blot en stor støtte og hjælp for Geggo under graviditeten, men også efter fødslen af datteren Alba har han imponeret Geggo – både som far og som kæreste.
- Da vi så fik Alba, der væltede han min verden fuldstændig – på den gode måde. Han viste, hvor formidabel fantastisk en far han er, og kæreste på samme tid. Han har en ro over sig, som jeg kun kan beundre, og han har på så mange måder bekræftet mig i, at det er den helt rigtige jeg har valgt som far til mine børn (nej vi har ikke en til på vej endnu, men den tid kommer jo), skriver hun på sin blog.
Siden datteren Alba kom til verden i februar, har parret ikke kun haft travlt med at passe deres lille pige, men har også haft overskud til at åbne skønhedsbutikken La’ Lotus.
Læs hele indlægget på Geggos blog, hvor man også kan følge med i den lille families hverdag.
LÆS OGSÅ: Årh: Se hvor nuttet Geggo var som lille
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.