Geggo: Champagne-tømmermænd er de værste

Er der noget værre end den hovedpine, Champagne giver? Ikke ifølge Geggo, som lider af de værste tømmermænd.

Den obligatoriske drik nytårsaften er selvfølgelig den boblende Champagne, når klokken slår tolv. Om det er den ægte franske Champagne, den spanske Cava eller italienske Franciacorta, man har valgt at servere for sine gæster, er effekten den samme efter en vild aften. Knaldhamrende hovedpine, det kan Stehanie 'Geggo' skrive under på.

- Champagne-tømmermænd er faktisk værre end andre tømmermænd, synes jeg. Hovedpinen er nogle gange så slem, at jeg føler jeg må gå i ugle-tilstand og lukke mig inde, afslører hun.

LÆS OGSÅ: Forelsket Geggo: Jeg er lykkelig

Bliver boblerne inde i hjernen?

Den ellers så seje Brygge-tøs, der vandt divaer i junglen, må altså bøje sig i støvet, når det kommer til tømmermænd. Og hun ved ikke, hvorfor champagne-tømmermænd er så slemme, men hun ved, at det bestemt ikke bliver bedre af at blande med andre våde varer.

- Det må være boblerne. De bliver måske indeni hjernen? I dont know. Jeg vil vove at påstå, at champagne blandet med whisky giver de værste tømmermænd, og begge dele er mit yndlingsalkohol, so who's the stupid one. I am, siger Geggo og fortsætter:

- Jeg overlever på ingen måder tømmermænd. Jeg dør langsomt hver eneste gang, for jeg er nemlig en af dem, der bliver rigtig hårdt ramt, når jeg drikker - især i øjeblikket fordi det sker så sjældent på grund af min træning.

LÆS OGSÅ: Kasper Birch: Sådan undgår du tømmermænd

Men alligevel vil Geggo gerne give tre gode råd til, hvordan man måske kan dulme Champagne-hovedpinen.

1. Drik vand i løbet af aftenen, og en halv liter inden du lægger dig til at sove. Du vil takke dig selv dagen efter!

2. Dø langsomt. Lad vær at lave aftaler med NOGEN dagen efter, og hvis nogle alligevel kommer forbi, så lås dem ude. Også din mor.

3. Spis alt, hvad du kan finde. Om det så er nytårspynt. Men allerhelst vitaminer; masser af grøntsager.

Geggo har iøvrigt planlagt den hele vilde nytårsfest. Hun skal selv være værtinde, og der vil blive serveret tre-retters menu med dertilhørende Cristal og Dom Perignon. Derefter skal der festes videre til åbningen af en ny klub, som Geggos ven er ejer af.

LÆS OGSÅ: Susan K’s guide mod tømmermænd

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.