Foto: Anthon Unger

Geggo afslører: Skal baby være med i 'Familien fra Bryggen'?

Har Brygge-pigen tænkt sig at indvie sit kommende barn i optagelserne til 'Familien fra Bryggen'?

I 'Familien fra Bryggen' følger man Linse, Mopper og Geggo, når de kaster sig ud vilde projekter i vante omgivelser på Bryggen eller tager turen til Jylland. Men vil det fortsætte, når Geggo bliver mor til en lille dreng eller pige?

- Min baby må gerne være med i programmet, og det må han eller hun, fordi han eller hun bliver så beskyttet af mig alligevel, siger Geggo i en video på JuicyPlay.

Brygge-pigen ved også, at hun ikke kan lade være med at vise billeder og videoer af sin guldklump på Instagram, så derfor må Danmark gerne se det kommende barn på tv:

- Jeg bliver da mega stolt af det, jeg har kreeret sammen med Cengiz.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Geggo viser maven frem

Ingen kameraer ved fødslen

At Geggo i dag er gravid er naturligvis en del af livet på Bryggen, og derfor har hun ikke været i tvivl om, at seerne skal have et indblik i hendes graviditet. Måske må produktionen af det populære program komme med på hospitalet, men vente udenfor døren. Eller måske må de ikke.

- Jeg ved ikke, hvor intimt det bliver, så meget har jeg slet ikke besluttet endnu, men jeg vil ikke gå over mine egne grænser. Det vil jeg aldrig, slår hun fast.

Men en ting er sikkert. Der kommer ingen kameraer ind på fødestuen.

- Jeg tror, at fødslen bare bliver mig og Cengiz - og måske min mor. Jeg har ikke lyst til, at der skal stå noget som helst kamera - heller ikke min mors Iphone - når jeg skal ligge at føde. Det er et meget, meget privat øjeblik.

Optagelserne til den ottende sæson af 'Familien fra Bryggen' er i fuld gang.

LÆS OGSÅ: Geggos kæreste: Jeg er så klar til børn!

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser