Geggo og Alba (Foto: Privat)

Geggo afslører: Alba skal ikke døbes

Geggo og Cengiz har besluttet sig for, at datteren Alba ikke skal døbes.

Fredag den 5. februar blev "Familien fra Bryggen" et familiemedlem rigere, da lille Alba på 53 centimeter og 3630 gram kom til verden. Her godt fem måneder senere har Alba klaret sin fem måneders vaccine, og alt kører på skinner.

- De seneste fem måneder er gået så stærkt, og jeg føler nærmest lige, jeg har født. Vi er så heldige at have en sindssyg nem baby, der sover igennem om natten, og som kun græder, når hun er sulten eller træt. Der har vi virkelig været heldige. Det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv, var at blive mor. Den lykke kan ikke beskrives, siger Stephanie "Geggo" Karma Christiansen til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor hedder salonen La' Lotus

Alba skal selv vælge

Som man har kunne følge på tv, er hun og kæresten Cengiz blevet forældre for første gang. Og de har sammen besluttet, at Alba ikke skal døbes.

- Alba skal ikke døbes. Vi holder navngivning for hele familien og venner i stedet. Jeg er ikke kristen, Cengiz er heller ikke, så hun kan selv vælge, om hun vil "under Guds vinge", siger Geggo og tilføjer:

- Jeg selv er heller ikke døbt.

LÆS OGSÅ: Geggo opkalder sin datter efter Mopper

Alba skal i vuggestue

Da Alba blot er fem måneder gammel, snakker og kravler hun ikke endnu, men hver eneste dag træner den lille familie datterens muskler og motorik, og når hun bliver gammel nok, skal hun da også begynde i vuggestue.

- Ja, hun skal i vuggestue, når hun er omkring et år. Jeg synes, det er vigtigt, hun kommer ud og leger og socialiserer sig med andre børn, selvom jeg ved, det bliver hårdt at give slip og overlade hende til andre, siger den glade mor.

Indtil videre er Alba dog med sin mor og far på arbejde i skønhedssalonen, som Geggo og Cengiz åbnede i juni.

LÆS OGSÅ: WOW: Så meget ligner Alba sin mor

LÆS OGSÅ: Galleri: Se Geggos vilde forvandling

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.