Geggo åbner op om graviditet: Det gør så ondt
Geggo venter sit andet barn til august, og hun kan konstatere, at nummer to graviditet har ramt hende langt hårdere end den første. Hun frygter, at en problematisk graviditet er lig med et problematisk barn.
Der kommer en ny tilføjelse til 'Familien fra bryggen' til august, hvor Geggo og Cengiz venter deres andet barn, og Alba kan se frem til at blive storesøster. Det er ikke meget, Geggo har åbnet op om sin graviditet, selvom de trofaste seere har været mere end nysgerrige. Men nu fortæller hun endelig åbenhjertet om bagsiden ved en ellers ønsket graviditet. En graviditet, der har været præget af kvalme, opkast, smerter og generelt mange gener.
- Status er, at jeg er knap 24 uger henne, og jeg elsker jo at være gravid, men jeg kan virkelig godt mærke, at denne graviditet har været anderledes end den første. Da jeg var gravid med Alba, havde jeg verdens nemmeste graviditet og fik så også verdens nemmeste barn. Men denne gang har jeg døjet med kvalme og smerte, og det gør jeg stadig. Jeg kaster op i stride strømme, og jeg har bare generelt haft så mange gener. Jeg får mere og mere ondt i det nederste af maven for hver dag, der går, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: CHOK: Magnus og Aksel vinker farvel til ‘X Factor’
Udover det fysiske ubehag, som Geggo døjer med under graviditeten, så er hun nu også begyndt at bekymre sig om, hvorvidt det vil påvirke barnet på den anden side af graviditeten.
- Nu tænker jeg bare, om det så betyder, at jeg får et mega besværligt barn, nu hvor jeg har fået sådan et nemt barn med en nem graviditet. Og jeg ved, at det sikkert ikke har noget med hinanden at gøre, men det tænker man jo lidt over, fortæller hun sine mere end 570.000 følgere.
LÆS OGSÅ: Wafande: Derfor stopper jeg min karriere
Den seje 'Familien fra bryggen'-stjerne er dog ikke et sekund i tvivl om, at hun nok skal kunne håndtere et problematisk barn, hvis det endelig skulle være.
- Hvis jeg gør det, så klarer jeg den nok, for så har jeg øvet mig på at være mor, fortæller Geggo, som skynder sig at understrege, at hun har talt med både læge og jordmoder, og at der ikke er noget galt:
- Jeg har ikke bækkenløsning eller lignende. Jeg er bare en af dem, der har ondt på grund af tyngde, og fordi det er anden graviditet. Og er du vimmer, de har ret i, at man bliver større anden gang. Jeg tør ikke engang tænke på, hvordan det ender, lyder det fra realitybaben, som lige nu er aktuel i den 17. sæson af 'Familien fra Bryggen'.
'Løvens Hule'-investor i virus-krisen: Sådan går det med mine investeringer
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Ditte: Vi måtte udtænke en nødplan