GALLERI: Se billederne af 'De unge mødre'-Christinas nye datter
Det var ikke helt uden panik, da Christina fra 'De unge mødre' skulle føde sit tredje barn.
Midt i april fødte Christina Skudstrup Startoft fra ‘De unge mødre’ sit tredje barn, men det var slet ikke uden panik. For da hun vandet gik, var der stadig syv uger til termin, fortæller Christina, der i forvejen har tvillingerne Isabella og Tobias på fem år.
- Jeg røg på Hvidovre Hospital, hvor de undersøgte mig, men ikke blev klogere på, hvorfor vandet gik. Jeg havde heller ingen veer eller noge, siger den unge mor til Realityportalen.dk.
- Jeg røg derfor en uge på langs og skulle være sengeliggende. Jeg mistede helt mit gode humør i påsken, men den 10. april fik jeg endelig lov til at føde en lille pige på 48 cm og 2497 gram.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har født sit tredje barn
Hyggelig fødsel
Mens der var panik og lang proces fra vandet gik, så var det helt anderledes, da fødslen først blev sat i fang.
- Fødslen var ret hyggelig, og min kæreste, min storesøster og min bedste veninde var med. Jeg fik veer klokken 10 fredag formiddag, og hun var allerede ude kl 12:18 efter bare 2 presse veer.
- Min jordemoder, der til min lykke var den samme, som hjalp tvillingerne til verden, nåede faktisk kun lige at få handskerne på og tilkalde børnelæge og så videre. Men min lille pige kom før dem, fortæller Christina med et grin.
LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ung mor
Indlagt ni dage
De første fem dage måtte den for tidligt fødte pige få mad gennem en sonde, da hendes sutteevne ikke var fuldt udviklet endnu. Men efter fem dage var hun klar til at spise selv, og fire dage senere fik de lov til at tage hjem.
- Da jeg fik meldingen, fik jeg bare pakket sammen i en fart og ringet til mormor, om hun ville hente bagagen. Og hu hej, vilde dyr, så gik det bare hjem til mine to store børn i en fart, fortæller Christina, der tog bussen hjem uden at informere om, at hun nu kom hjem.
Over artiklen kan du se et lille galleri med den lille pige, som er den første, Christina har født med sin nye kæreste.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Camilla glæder sig over sterilisering
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.