(Foto: Janus Nielsen/Discovery Networks Danmark)

Galleri: Så stor er 'De unge mødre'-Nicolines søn blevet

Der er sket meget, siden den unge mor trak sig fra skærmen.

Det er efterhånden et par år siden, at vi sagde farvel til Nicoline Andersen og sønnen Lucas i 'De unge mødre'. Siden er der sket meget i livet hos den jyske familie. Nicoline skal være mor igen, og sønnen er blevet fire år og nyder livet i børnehaven.

- Han er meget stolt, fordi han er 4 år nu, og derfor er han en af de store børn dernede. Han elsker at gå i børnehave, men han elsker også en fridag eller to, siger Nicoline til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Maria Sebens går fra kæresten

Kan svømme selv

Og når der bliver holdt fridage, så ved den unge mor godt, hvad de skal bruges på. Lucas er nemlig en rigtig vandhund.

- Jeg tager ham gerne med i badeland, når han holder fri. Han kan selv svømme nu uden badevinger og sådan noget. Men han har jo også været med i svømmehalen mindst to gange om måneden, siden han kom til verden.

- Min mor har altid taget mig og min storebror med, siden vi var små, og hun mente, at det var vigtigt, at Lucas også fik lært vandet at kende. Det kan jeg kun give hende ret i. Vand er en del af barnets opvækst fra maven af. Det er noget, de kender til, og det hjælper motorisk. Og så er det jo også bare skide sjovt, griner hun.

LÆS OGSÅ: Single ung mor venter barn nummer to

Godt forhold til far

Nicoline er ikke længere sammen med Lucas' far. Men den fireårige dreng har stadig et forhold til faren, som han ofte ser.

- Deres forhold er rigtig godt. Han ser ham hver anden weekend, så det kører, som det skal, fortæller en glad Nicoline, der i starten af det nye år igen bliver mor og dermed giver Lucas den første lillebror eller -søster.

I galleriet over artiklen kan du se, hvordan Lucas ser ud i dag.

LÆS OSGÅ: Galleri: Så store er Louise Brylles børn blevet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.