Foto: Janus Nielsen

Frustreret ung mor: Vi bor stadig hver for sig

Den unge mor og kæresten offentliggjorde for et halvt år siden, at de ville flytte sammen. Men det er ikke sket endnu.

Det var en lykkelig Malene Bowman, der i slutningen af sidste år fortalte til Realityportalen.dk, at hun gik med planer om at flytte sammen med kæresten Mikal, som hun mødte efter bruddet med ekskæresten Thomas, der medvirkede sammen med hende i 'De unge mødre'.

Men her et halvt år efter er der ikke sket meget hos parret. De to er stadig kærester, men de har endnu ikke fået fælles tag over hovedet.

- Vi bor stadig hver for sig. Vi søger stadig, men lige nu er der bare virkelig intet af det, som vi søger, fortæller en frustreret Malene til Realityportalen.dk og fortæller, hvilke krav de har til en kommende bolig.

Malene og Mikal har været kærester i et års tid nu. (Foto: Privat)

- Der skal være en have til pigerne og minimum fire værelser, så de kan få et hver. Selv om jeg egentligt ikke synes, at det er umulige krav, er det bare de lejligheder, der er længst ventid på. Det behøver ikke være i Frederikshavn. Det må også gerne være i en af de små byer omkring.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Malene: Derfor går jeg fra børnenes far

Utålmodige 

Malene slår fast, at de ikke har tænkt sig at flytte sammen for bare at flytte sammen. De venter på den helt rigtige bolig, selv om det kan være svært at vente.

-  Vi vil først flytte sammen, når vi har fundet en lejlighed sammen, så det kan være vores. Men jeg synes godt nok, at det tager lang tid, og vi er ved at være lidt utålmodige, siger Malene.

Og selv om det fungerer okay at bo hver for sig, så blomstrer kærligheden stadig for parret, der er frustrerede over, at de endnu ikke har en fælles adresse.

- Vi synes begge, det er irriterende, at der ikke bare kommer en lejlighed, vi kan flytte i sammen. Men når man har nogle krav, så må man jo ligesom vente, siger den unge mor.

- Han sover her, når pigerne er hos deres far, og Mikal ikke skal på arbejde, så det er typisk hver anden weekend - nogle gange også når pigerne er hjemme i weekenderne. Men vi ser hinanden stort set hver dag.

LÆS OGSÅ: Derfor mangler Malene i ‘De unge mødre’

I videoen herunder kan du høre Malene fortælle om, hvorfor hun valgte at gå fra pigernes far:

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket ung mor flytter sammen med kæresten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.