Frustreret reality-babe: Jeg kunne forstå, hvis det var 'Paradise' eller 'Ex on the Beach'!
Baben melder klart ud. Hun synes ikke, realityprogrammet viser det rigtige billede.
Søndag tjekkede 23-årige Naja ud fra 'Singletown' sammen med sin kæreste, Amil på 22. Naja er allerede kendt fra realityprogrammet 'Ex on the Beach', hvor hun medvirkede i sæson 3, men for Amil er det helt nyt at medvirke i et et realityprogram.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Modeshow for Pernilles nye undertøjs-kollektion
De sidste to uger har Naja så gennem fire programmer kunne følge sig selv i den parforholdstest, som 'Singletown' er, og det har været en oplevelse, som har givet hende en masse blandede følelser i kroppen. Og selvom det har været både sjovt og mærkeligt at se sig selv date andre fyre, så er hun også blevet ret frustreret over programmets opbygning.
- Jeg kan overhovedet ikke genkende mig selv på nogle punkter! Normalt snakker jeg med andre, og jeg har det altid sjovt med andre. Men alligevel bliver det her klippet på en måde, der fremstiller mig som en person, som ikke rigtig siger noget, forklarer Naja til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Didde afslører fortid med stoffer
Det er latterligt
Det undrer hende blandt andet, at der er så stor forskel på, hvor meget plads og taletid, de forskellige 'Singletown'-deltagere får. Og der er også flere episoder, der viser, hvor sjovt deltagerne havde det sammen, og hvilke skøre lege de fik de til tider lange dage til at gå med - men det bliver ikke vist.
LÆS OGSÅ: Christel Trubka taler ud om at være til piger
- Selvfølgelig bliver du vist meget, hvis du laver drama, snakker meget eller noget helt andet, som er sjovt. Jeg kunne forstå forskellien, hvis det var et program som 'Paradise Hotel' eller 'Ex on the Beach', hvor man kan ryge hjem, hvis man fremstår kedelig. Men her handler det om at teste sit parforhold, så derfor synes jeg, forskellen er latterlig, siger baben.
Hun har før følt sig lidt frustreret over det indtryk, hun giver på skærmen. For i 'Ex on the Beach' virkede hun også som en, der mest sad i hjørnet.
- Jeg er virkelig overrasket over den måde, der bliver klippet i tingene på. Igen fremstår jeg som en, der ikke rigtig siger noget, selvom jeg faktisk snakker meget derinde (i lejligheden i 'Singeltown', red.), laver sjov og bare hygger mig med de andre, siger hun.
Til gengæld er hun mere tilfreds med at se sig selv med mere tøj på.
- Jeg synes da, jeg ser bedre ud i 'Singletown' end jeg gjorde i 'Ex', så det er bare et plus.
LÆS OGSÅ: Silas Holst i vild forvandling: Har smidt 15 kg