Frustreret Nicklas: Nicolas talte ikke min sag
Frustrationerne fik frit spil, da Nicklas blev sendt ud af 'Paradise Hotel'.
I aftes måtte Nicklas forlade 'Paradise Hotel', da han efter et døgn på solo måtte se, at de andre gæster på hotellet hellere ville have, at Malene skulle blive i Mexico. Hotellets festlige indslag føler selv, at han nok stod for stærkt.
- Stolle og jeg stod stærke sammen, så de så os som en trussel. Allerede da håndjernene skulle deles ud, var det tydeligt, at det enten var Stolle eller jeg, der ville ende i fare, forklarer Nicklas til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Steven: Stolle stod for stærkt
Nicolas er den største fejl
Både Malene og Nicklas skulle vælge en, som de ville have til at holde deres forsvarstale. Malene valgte Nathja, mens Nicklas vaklede mellem Steven og Nicolas.
- Nicolas er god til at tale sin sag, og derfor havde jeg en god mavefornemmelse efter valget af ham. Men han snakkede absolut ikke min sag, men i stedet kørte han et dobbeltspil (red. Nicolas ville have de gamle deltagere ud). At vælge Nicolas var min største fejl på 'Paradise', fortæller en ærgerlig Nicklas.
Nede på solo fik Malene ellers overbevist den flotte fyr om, at han helt sikkert ville få lov at blive på 'Paradise Hotel'.
- Malene sagde til mig, at alle kunne lide mig. Jeg var den, der satte gang i festerne, så derfor var der ingen grund til, at de skulle smide mig ud. Jeg blev faktisk lidt overbevist, erkender han.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par er gået hver til sit
Skulle have holdt lav profil
Da Nicklas trådte ind på 'Paradise' var det med et skævt og lidt genert smil, men efterhånden som ugerne gik, kom der for alvor gang i ham. Nicklas blev nemlig festen midtpunkt med sin dans og sang.
- Jeg troede, at jeg var sikker, fordi jeg jo kørte stilen sammen med Stolle. Men det var faktisk dengang, hvor jeg holdt lav profil, at det gik bedst. Det skulle jeg måske bare være fortsat med, for der gik intet ud over mig, siger han.
Allligevel ser Nicklas tilbage på en uforglemmelig oplevelser, hvor han ikke står tilbage og er uvenner med én eneste.
LÆS OGSÅ: Sandra: Derfor gik vi bag om ryggen på de andre
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.