'Fristet'-Michelle: Jeg bliver genkendt som 'hende med brændemærket'
Michelle overraskede alt og alle, da hun tog imod et brændemærke i 'Fristet 2', og derfor bliver hun stadig genkendt i dag.
For omkring et år siden var Michelle en af de helt prominente deltagere i TV3's kontroversielle program 'Fristet'. Den altid smilende pige kastede sig frygtløs ud i alle udfordringerne, men efter sin hjemvenden til Danmark er tingene anderledes.
- Jeg har ikke lavet det store, siden jeg kom hjem. For mig gjaldt det om at komme hurtigt tilbage i mine gamle rammer, så vennerne ikke følte, at jeg havde skiftet dem ud til fordel for reality-verdenen. Selv om jeg deltog i 'Fristet', så er jeg jo stadig den samme Michelle, slår hun fast overfor Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Michelle tog et minde for livet
Brændemærket er ikke helet endnu
Michelle var absolut ikke bange for at tage imod udfordringerne og sige nej til fristelserne, som Adam præsenterede sine gæster for. Michelle blev blandt andet gift med Nicholai, men mest bemærkelsesværdigt var det, da hun takkede ja til at blive brændemærket.
- Jeg bliver ofte revet fat i, når jeg er i byen, hvor folk fortæller om deres opfattelse af mig og selve programmet, og det er næsten kun positiv feedback. Det er fedt at høre, at man havde folks opbakning i de forskellige situationer. Som regel bliver jeg genkendt som "hende med brændemærket". Folk er meget nysgerrige for at se mærket og høre, om det gjorde ondt. Og til folk, der skulle være i tvivl, så gør det PÆNT ondt at få gloende jern på sin hud, fortæller Michelle.
I Thailand fik Michelle problemer med mærket, som ikke ville hele. Stadig den dag i dag oplever hun bivirkninger ved sin udfordring.
- Det går op og ned med brændemærket. Det er ikke helet helt op endnu, men det går langsomt fremad. Der er dårlige dage, hvor det klør og gør ondt på grund af helingsprocessen.
LÆS OGSÅ: Thomas fra 'Fristet': Nu er jeg mig selv
Vil gerne lave børne-tv
Michelle har ingen problemer med at blive genkendt og stiller gerne op til både billeder og spørgsmål, for når folk er søde ved hende, er hun også sød ved dem, som hun siger. Selv om hun kan lide opmærksomheden, så skal man ikke forvente at se hende på skærmen den kommende tid.
- Jeg var med i 'Fristet', fordi jeg synes, det var et fedt koncept, og jeg synes, at det er sjovt at lave tv. Men jeg vil ikke lave tv bare for at lave tv. Det skal være noget, som jeg kan stå inde for og synes er sjovt. Jeg har altid haft en drøm om at lave børne-tv, så det kan være, at det lige pludselig dukker op.
LÆS OGSÅ: Irina Babenko kysser på 'Paradise'-fyr
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.