Joanna ser frem til et karriereeventyr (Foto: Jan Hansen / Urban Rebel Pictures)

'Fristet'-Joanna satser på karrieren: Her er min drøm

Joanna har fået lyst og mod til at udleve sin drøm om at lave en undertøjs- og badetøjskollektion til kræftramte kvinder.

Den hårde 'Fristet'-pige og seje diva er netop vendt hjem fra en tre måneders tur til Miami. En tur, der har gjort hende afklaret i forhold til fremtiden.

- At tage på den rejse, helt alene, har været noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg fik en masse gode bekendtskaber fra hele verden, jeg lærte mig selv bedre at kende, fik blod på tanden efter at opnå en karriere og ikke mindst fandt jeg kærligheden, fortæller Joanna til Realityportalen.dk.

I sommers valgte Joanna MaQueen at trække et år ud af kalenderen for at udleve nogle af sine drømme, før hun skal falde til ro med mand og børn. Turen til Miami var en del af denne proces.

LÆS OGSÅ: Joanna søger piger

Vil hjælpe kvinder med brystkræft

De sidste 18 måneder har Joanna gået med en drøm om at lave en undertøjs- og badetøjskollektion. Men det skal ikke være for hvem som helst.

- Det skal være for brystkræftramte kvinder. Disse uskyldige kvinder får ofte fjernet noget af det ene bryst for at få fjernet kræftcellerne, inden de når at brede sig. Kvinderne har før operationen gået med et psykisk pres, hvor tankerne om liv og død fylder det meste i deres hoved. De får så at vide, at de kan blive "kureret" ved at få fjernet kræftcellerne, men lægerne vil aldrig kunne give en garanti for, at kræftcellerne ikke vender tilbage, siger hun og fortsætter:

- De uskyldige kvinder forlader derfor hospitalet med et hak i selvtilliden, efter at have få fjernet det ene bryst, samt en masse bekymringer omkring kræftcellernes tilbagevenden. Hos mange kvinder ligger feminiteten i brysterne, hvilket også ses på de stigende brystoperationer verden over. Kræftramte kvinder undgår dog ofte at få lavet en brystforstørrelse, da lægens ord omkring tilbagevendende kræftceller ligger dybt i baghovedet.

Joanna har stor respekt for netop den gruppe, og efter hun har talt med utallige kvinder, der har været igennem et sygdomsforløb med brystkræft, så har hun valgt at vie sit liv til at gøre en forskel for dem, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Joanna indtager Hollywood

Succesfuld business woman

Reality-divaen har flere gange flyttet rundt i landet. Faktisk har hun næsten boet i alle landets større byer, men endnu har hun ikke fundet sig hjemme i nogen af dem. Men efter turen til USA har det ændret sig.

- Livet i overhalingbanen, de uendelige muligheder og atmosfæren er lige noget for mig. Derfor har jeg valgt at tage tilbage til mulighedernes land på et seks måneders visum, hvor jeg vil give den fuld gas med hensyn til min karrieren, mens kærligheden får lov at blomstre, fortæller Joanna.

De kommende år satser hun på, at karrieren udvikler sig.

- Billedet, jeg har af mig selv om fem år, er et billede af en succesfuld business woman klædt i en klassisk og elegant suit. Jeg kommer kørende ind i min indkørsel i en lækker Audi efter en lang arbejdsdag med det, jeg virkelig brænder for. Jeg åbner døren ind til mit Beverly Hills-mansion og bliver overfaldet med kærlighed af min søn/datter og min vidunderlige mand.

LÆS OGSÅ: Joanna: Efter sommeren går det løs

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.