'Fristet'-Jesper: Livet kører på skinner

Solen skinner, dagene er lange, og mørket er væk. Jesper sætter stor pris på sommeren og sit liv.

Jespers liv er i dag langt væk fra realityverdenen. Han er i fuld gang med at restaurere sit hus, ligesom han bruger hvert muligt sekund på sin lille datter. Derfor er sommeren velkommen ved den tidligere realitydeltager.

- Om vinteren er det mørkt, når man står op og går på arbejde, og det er mørkt, når man har fri. Det slipper vi for om sommeren, hvor det er lyst til langt ud på aftenen, så man kan få lavet noget arbejde hjemme, siger Jesper til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Jesper: Det skal barnet hedde

'Fristet' gav et venskab for livet

Jesper bruger al sin tid på familien (Foto: Privat)

Selvom Jesper har lagt al reality på hylden, så ser han stadig tilbage på Thailand og 'Fristet' med gode minder. Selvom han har mange gode ferieminder, så vil Thailand altid være noget særligt.

- Det bedste ved hele 'Fristet' er nok, at jeg har fået et venskab for livet med den fantastiske Bo. Han er en af de største personligheder, som jeg nogensinde har mødt, fortæller han.

Den værste oplevelse i sommeren er han ikke i tvivl om.

- Det må være en tur til Sonny Beach. En tjener forsøgte at snyde mig og nogen kammerater ved at give os den samme regning to gange, efter vi havde betalt. Jeg tog diskussionen med ham og kunne se løgnen i hans øjne. Så bliver nordjyden satme gal.

Denne sommer skal Jesper bruge på sin familie og deres hus. Han forventer, at underetagen er færdig sidst på året.

VIGTIG SOMMER-INFO: Realityportalen udkommer hele juli med en sjov, skør, mystisk eller sød sommerartikel, hvor en kendt realitystjerner fortæller om en helt særlig ferieoplevelse.

LÆS OGSÅ: Shirley om nøgen-dilemma: Et paradoksalt valg

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.