'Fristet'-Irina: Jeg tog ti kilo på om året
I starten af 20'erne havde Irina Babenko et usundt forhold til mad, hvilket gjorde, at vægten steg med til kilo på et år.
Da Irina var ung, var hun skøjteprinsesse, og som elitesportsudøver var sund kost og hård træning en del af hverdagen. Men Irinas kostvaner ændrede sig drastisk i slutningen af teenageårerne, hvilket resulterede i en noget andet krop end den, hun var vant til og har i dag. Det skriver den smukke brunette på sin blog.
- Da jeg var i mine teenageår og starten af 20′erne, tog jeg hurtigt på, og jeg proppede mig selv med store portioner mad, som pasta, hvidt brød og en hel pakke kiks på en gang eller en hel pizza. Jeg spiste, selvom jeg ikke var sulten. Det var selvfølgelig på grund af, at jeg ikke havde et sundt forhold til mad generelt, men også fordi min tankegang med hensyn til mad ikke var, som den er idag, skriver hun og fortsætter:
- Jeg havde en rund mave, som tit var oppustet på grund af dårlige madvalg, og jeg havde en del fedt på siderne også. Jeg kom dog til det punkt dengang, hvor jeg indså, at jeg var nødt til at spise meget mere fiberrig kost og med flere vitaminer, som faktisk ville give mig noget energi i sidste ende, fordi jeg tog cirka ti kilo på om året – that's not healthy!
LÆS OGSÅ: Malte: Jeg SKAL giftes med Nadia
Små portioner
I dag klarer Irina sig med mange små portioner mad om dagen, så hvis der ryger et stykke chokolade ned, er det sjældent mere end et par stykker. Og det virker for reality-baben.
- Jeg har tilpasset mig med årene, og jeg tror, at grunden til, at jeg sådan set kan spise alt, hvad jeg har lyst til og ikke tager på, er, fordi alle mine portioner er meget små. Jeg føler, at jeg er sulten næsten hele dagen, men jeg spiser så også lidt, når jeg er sulten hver anden time og tænker over portionerne.
Irina indrømmer dog, at hun nogle gange stadig spiser for meget, men som hun selv siger, så er hun jo bare et menneske og ikke perfekt. Men som hovedregel holder hun sig til de små portioner flere gange om dagen.
LÆS OGSÅ: Selina: Sådan holder jeg mig lækker
Spis hvad du kan
Der er mange unge piger, der læser Irinas blog. Det er 'Selvoptaget'-stjernen også godt klar over, og til dem vil Irina gerne sende et budskab om, at man skal være afslappet omkring sin kost, især når man er ung.
- Ingen af os er perfekte, og ingen er tvunget til at være perfekte. En kvindekrop ændrer sig i løbet af vores liv, og det skal man ikke være bange for. Især jer helt unge teenagepiger, der læser med på bloggen. I skal slet ikke bekymre jer om noget som helst, kast jer gerne på sofaen engang imellem med M&M’s og kager og chips uden at få dårlig samvittighed. Husk at nyde livet piger, skriver hun til sine læsere.
LÆS OGSÅ: Paradise-babe debuterer i ‘For lækker til love’
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.