Frederik ude af 'Robinson': Fortryder kun én ting
Frederik er ude af 'Robinson', og hele oplevelsen har lært ham en masse positivt. Der er dog én ting, han gerne ville ændre.
Sidste mandag var Frederik Willems tæt på at forlade 'Robinson Ekspeditionen', efter et enigt ø-råd stemte ham ud, men han fik en chance mere. Han vandt nemlig en duel mod Svensson, som i stedet måtte pakke sine ting og forlade øen.
Artiklen fortsættes under videoen med Frederik, der fortæller om 'Robinson' og om sin rejse....
LÆS OGSÅ: Karina taler ud om ny kræftsygdom
Denne gang gik den dog ikke, og det blev altså her til aften Frederik, som man kunne se sige farvel til de andre for at vende hjem til Danmark. Her blev det dog ikke til så mange måneder, før han igen rejste ud i verden, for nu er 'Robinson'-deltageren taget til Mexico.
- Jeg er taget afsted for fornøjelsens skyld og er ude og lære at stå på et surfbræt, siger Frederik, der derfor ikke har haft mulighed for at se de seneste afsnit af realityprogrammet.
Når han ser tilbage på hele forløbet med ekspeditionen, er der ikke noget, han fortryder. Bortset fra én ting.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-par afslører stor udfordring for produktionen
- Der er ikke som sådan noget, jeg ville have gjort anderledes - udover bananerne, siger Frederik og hentyder til situationen, hvor hele holdet stjal bananer fra en plantage og var årsagen til, at produktionen måtte betale en bøde.
Ændret efter ekspeditionen
Til daglig hjemme i Danmark bor han i en kolonihave, læser til lærer og er handicaphjælper, men nu har han hevet et halvt år ud af kalenderen, og det skal bruges på at rejse. Her kan han også bruge noget af det, han har lært i løbet af dagene i Den Dominikanske Republik.
LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph reagerer efter 'Knæk Cancer'-showet
- Jeg er rigtig glad for, at jeg fik muligheden for at komme med i 'Robinson', og det var en sindssyg fed oplevelse. Jeg tror, det er en once in a life time, men noget af den minimalistiske livsstil tror jeg, at jeg kan tage med mig og forhåbentligt bruge, når man tager på ferie eller ture. Så synes jeg, at jeg har fundet ud, af hvad der virkelig betyder noget. Familie og venner derhjemme, som man ved, ikke render nogle steder, fik man sendt mange tanker til i de stille timer på øen, siger Frederik og tilføjer:
- Vi har brug for at bakse lidt rundt i vores eget hovedet en gang imellem og finde frem til essensen af, hvad vi har gang i, hvad vi vil, og ikke mindst, hvad der er vigtigst for os i tilværelsen.
LÆS OGSÅ: Nyforelsket Pitzner: Flytter sammen med kæresten