Frederik slog sig løs: Kong kølle
Der var gang i kronprins Frederik, da han slog sig løs på golfbanen.
Der var hverken krone eller scepter, men derimod kasket og kølle, da kronprins Frederik i sidste uge dukkede op i Himmerland for at spille med i Danmarks største golfturnering, Made in Himmerland.
LÆS OGSÅ: Marselisborg Slot bliver renoveret for 40 millioner
Humøret var højt, da kronprinsen hilste på sine medspillere for dagen: Danmarks mest vindende golfspiller, Thomas Bjørn, 51, den tidligere racerkører Tom Kristensen, 55, og Jacob Brunsborg, 50, der er søn af Lars Larsen og arrangør af turneringen.
Og efter det første slag havde Frederik tid til at lave sjov med TV2 Nords journalist.
SE BILLEDERNE: Prins Gustav og prinsesse Carinas romantiske bryllup
– Det går slag i slag, indtil man havner i et hul. Det er det, livet går ud på, spøgte kronprinsen. Selv om kvartetten var langt fra at vinde – de sluttede som nummer 21 ud af 22 hold – havde den kongelige køllesvinger masser af overskud til at tale med sine medspillere og hilse på publikum.
LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller i drukneulykke: Jeg tænkte, nu skal jeg dø
54-årige Frederik har været noget nær fast gæst ved den årligt tilbagevendende turnering, hvor en række af Europas bedste spillere dyster om 3 mio. euro. Han spiller ikke med i selve turneringen, men var en del af onsdagens opvisningsmatch.