Frederik i modvind: Kritik af to rejser til Frankrig på en uge
Kronprinsen vil både intensivere den grønne dagsorden og rejse til Frankrig to gange på en uge - hænger det sammen?
Bæredygtighed og den grønne dagsorden er to temaer, der ofte bliver fremhævet af kronprins Frederik og kronprinsese Mary. Men som Mary har erkendt, at det er svært at være bæredygtig, når man er storforbruger af nyt tøj, så beviste Frederik i forrige uge, at det kan sætte et meget sort aftryk i CO2-regnskabet, selv om man dyrker en grøn sport. For det var godt nok vinden, der blev brugt af kronprinsen og hans Team Nanoq i Les Voiles de St. Tropez, men for at kunne deltage i sejladsen måtte Frederik to gange flyves til og fra det sydfranske paradis. Undervejs måtte han nemlig afbryde sin deltagelse i den prestigefulde kapsejlads for at flyve hjem til Danmark.
LÆS OGSÅ: Efter flere forhold: Nu er der igen nyt hos Rachel
Årsagen var, at han sammen med kronprinsesse Mary skulle deltage i dronning Margrethes statsrådsmiddag på Fredensborg. Mens Mary dagen efter middagen rejste til Litauen på officielt besøg, rejste Frederik retur til Frankrig for at fortsætte med at sejle sammen med kammeraterne. Først i weekenden vendte han hjem til Danmark. Dermed havde han haft to returrejser med fly til Frankrig på blot en uge. Da kronprins Frederik for et par måneder siden udtrådte af Den Olympiske Komité, var meddelelsen ellers, at den grønne dagsorden nu skulle intensiveres.
LÆS OGSÅ: Freja Kirk taler ud om kønsidentitetskrise: Jeg blev ked af det
– Beslutningen om at udtræde giver mig mulighed for at intensivere mit arbejde med andre vigtige emner, blandt andet i relation til Danmarks position som en af verdens førende nationer inden for den grønne dagsorden, bæredygtighed og innovation, sagde han blandt andet.
Ifølge kommunikationsekspert Anne Kirstine Cramon, er det problematisk at kronprinsen siger de rigtige ting, men gør noget andet.
LÆS OGSÅ: Så gik den ikke længere: Ude af ‘Vild med dans’
- Det virker en kende tonedøvt at kronprinsen, der forsøger at markere sig som en moderne mand med en interesse for klimaet, ligger og drøner frem og tilbage mellem Danmark og Frankrig for at passe noget, der ikke er strengt nødvendigt for hverken ham eller monarkiet. Hvis han gerne vil iscenesætte sig selv som en kapacitet, bør han nok snart begynde at prioritere sin tid, så det fremstår som om, han er interesseret i at overtage posten. Det dur altså ikke at sejle rundt i Middelhavet og flyve frem og tilbage, for at nå en middag i Danmark. Det bliver enormt elitært og måske lidt uforståeligt for den almindelige dansker, hvor prioriteterne ligger.
Kongehuset har ikke ønsket at kommentere, da man betragter de kongeliges transport som en privat sag.