(Foto: TV3)

Fra 'Paradise'-vinder til salat-konge

Nick har tidligere været administrerende direktør, nu ejer han sin egen salatbar.

I 2008 vandt den dengang 25-årige Nick Zitouni 'Paradise Hotel' sæson 4 sammen med Diana Nielsen. Der er dog sket en del for den veldrejede fyr på de sidste 9 år. Han er stadig veldrejet, og nu har han gjort sin interesse for krop og fødevarer til sin levevej.

I september åbnede Nick spisestedet Grabz i indre København, og netop nu er han aktuel i en kampagne, der er gået viralt og på under 24 timer er blevet set af 296.000 på Facebook.

Her lover han, at alle, der deler videoen på Facebook, får 50 procent rabat på deres første bestilling, og de kan desuden få et rabatkort, som giver dem 10 procent rabat i hele 2017. I videoen viser den tidligere paradiso også rundt i sin butik og fortæller om konceptet.

LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel-vinderne: Hvad laver de i dag?

Da Nick deltog i 'Paradise Hotel' var han i gang med sin bachelor, og siden har han fået en kandidat fra CBS i Business Administration.

Da vi senest skrev om Nick tilbage i august var han ansat som administrerende direktør i virksomheden P&R administration og PARGI Group, der blandt andet ejer flere store restauranter i København.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nanna om graviditet: Jeg har aldrig grædt på den måde

Men måneden efter skiftede han altså direktør-titlen ud med titlen som ejer af spisestedet Grabz. Nick er dog ikke helt alene om Grabz, i bestyrelsen sidder selveste Peter Asschenfeldt og Jakob Mark Thorsen, som er en af Asschenfeldt samarbejdspartnere i især de tyske selskaber.

Udover at have sin egen forretning, så arbejder Nick også som fintness instruktør i FitnessDk. Se videoen af Nick, der viser urndt i Grabz herunder:

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Kian har meldt sig til 'Robinson'

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.