Fra Dubai til Danmark: Problemer med sproget
Tina og Allan flyttede sidste år tilbage til Danmark for blandt andet børnenes skyld, men datteren, der hele livet har boet i Dubai, har svært ved at vænne sig til sproget.
Tina Lund og manden Allan Nielsen har boet i Dubai de seneste otte år, hvilket også betyder, at datteren Lilly på seks har boet hele sit liv i et engelsktalende land.
Familien valgte sidste år at flytte tilbage til Danmark, hvilket de er glade for, men det er sprogmæssigt svært for Lilly, selvom både Tina og Allan har lært datteren dansk.
- Lilly taler stadig engelsk. Hun kan godt forstå dansk, men hun kan bedst lide at tale engelsk, forklarer Tina til HER&NU.
LÆS OGSÅ: WHAT! Forsidefrue er ikke til at genkende
Da Lilly er startet på en dansk skole, har det givet nogle udfordringer.
- Der har hun fundet ud af, at hvis hun ikke taler dansk, så er der ingen, der vil snakke med hende. Så den har hun forstået, fortæller Tina.
LÆS OGSÅ: Influencer åbner op om seksuelt overgreb
Men til Allan og Tina snakker Lilly stadig meget engelsk.
- Allan taler kun dansk til hende, og jeg mixer lidt, fortæller Tina.
LÆS OGSÅ: Ilse Jacobsen er død