Forvandlede Zellweger: Fedt I kan se forskel
Renée Zellwegers forandrede ydre skyldes ifølge skuespilleren selv, at hun i dag har det bedre end nogensinde før.
De karakteristiske æblekinder og smalle øjne var ingen steder at se, da den berømte skuespillerinde og Bridget Jones-stjerne, Renée Zellweger, for nylig poserede på den røde løber.
Den Oscarbelønnede skuespillerinde, der i flere år har levet tilbagetrukket fra rampelyset, var næsten ikke til at kende, da hun mandag deltog i Elle Women Awards i Beverly Hills.
Den populære Hollywoodstjerne er glad for, at hendes fans har bemærket hendes nye udseende, som hun selv forklarer med en bedre og sundere livsstil.
- Jeg er glad for, at folk synes, jeg ser anderledes ud. Jeg lever et anderledes lykkeligt og mere tilfredsstillende liv. Det er virkelig skønt, hvis det også kan ses, siger Renée Zellweger til magasinet People.
Zellwegers forandrede udseende satte imidlertid prompte gang i spekulationer om, hvorvidt den 45-årige skuespillerinde har fået foretaget plastickirurgi. Rygter, som skuespilleren selv betegner som "fjollede".
LÆS OGSÅ: Se skuespillerindes vilde forvandling
"Jeg er lykkelig"
- Folk kender mig bare ikke som den sunde person, jeg er nu. Måske ser jeg anderledes ud, hvem gør ikke det, når de bliver ældre? Men jeg er også anderledes. Jeg er lykkelig, understreger hun.
Renée Zellweger fik for alvor sit internationale gennembrud som den charmerende og kiksede Bridget Jones i filmen "Bridget Jones Dagbog" fra 2001. Filmsuccesen blev tre år senere fulgt op af "Bridget Jones på randen af fornuft".
En tredje Bridget Jones-film har længe været undervejs. Der sås imidlertid stadig mere tvivl om projektet. Senest har Hugh Grant, som i begge de to foregående film har spillet den forførende playboy Daniel Cleaver, meldt ud, at han ikke ønsker at medvirke i filmen.
Se Zellwegers vilde forandring HER
LÆS OGSÅ: Se skuespillerindes vilde forvandling
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.