Forsidefrue indrømmer: Jeg savner Danmark
Juletiden er for mange lig sne, kulde og indendørs hygge. Men sådan er det ikke for Tina Lund og familien, der er bosat i Dubai.
Tina Lund, der er kendt fra 'Forsidefruerne', bor til dagligt i Dubai, hvor hun arbejder med at træne heste. Sammen med familien skal hun derfor også holde jul i Dubai, og det har fået hende til at tænke på gamle dage, hvor hun holdt jul i Danmark.
På sin blog skriver Tina, at december altid får hende til at tænke lidt mere over tingene, og at jul i Dubai altså på ingen måde kan sammenlignes med jul i Danmark:
- Det er ikke krybbespil, luciaoptog eller brune kartofler og ris á la mande, man finder flest - eller mest - af i Dubai. Ørkenen byder altså ikke på en ’fæld-selv’-juletræsplantage, og her kysser forelskede heller ikke hinanden under misteltenen i døråbningen, skriver Tina på sin blog og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-krigen fortsætter: De er ikke mine veninder
- Engang imellem kan jeg godt savne at være tilbage (i Danmark, red.) – bare i et par dage henover julen. Jeg synes, at København er så hyggelig i december.
- Nuvel, her er overflod af dadler; luksusudgaven, som kan gøre enhver, der elsker sunde julegodter, en smule misundelig, og der er sikkert mange, der gerne ville bytte kulden ud med sol og varme.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Jeg går aldrig i bad
Plastik-fantastik
I Dubai er kulturen en helt anden end herhjemme, og det bærer traditionerne i den grad også præg af, skriver Tina:
- Der er julemarkeder og juleting at finde, og højtiden er markeret for turisternes skyld, men det ér stadig anderledes at bo i udlandet med en anden kultur, hvor jeg ellers selv har haft en opvækst, der forbinder denne årstid med sne, kulde og mørke, hvor alle tænder op om aftenen, hører dansk julemusik og spiser julemad.
LÆS OGSÅ: Ung mor svarer på rygter om utroskab: Livet kører ikke på skinner
Men der er ingen tvivl om, at Tina og familien stadig skal holde dansk jul:
- Man kan vel beskrive det lidt som en plastikversion af december i norden, men vi er gode til at hygge os, tage det med et smil, og gøre julen ’julet’ i sommertøj. Vi bestemmer jo selv, om vi vil pynte op herhjemme, og hvor meget af julen fra Danmark vi tilfører, og det er altså en af de ting, vi holder fast i.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-danser afslører: Derfor blev jeg vraget
DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor blev Janni og Amalie uvenner