Forelsket Mascha Vang jubler: To bliver til tre
Bloggeren Mascha Vang bekræfter, at hende og folketingspolitikeren flytter sammen.
Kærligheden har blomstret i snart et år mellem bloggeren Mascha Vang og den konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov, og nu har de valgt at samle alle deres ejendele under samme tag.
Mascha Vang bekræfter nemlig over for Ritzau Fokus, at parret er ved at flytte sammen.
- Der er jo lige en bolig, der skal afvikles først, men vi glæder os til at starte på et rigtigt familieliv sammen, skriver Mascha Vang i en mail til Ritzau Fokus.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Rasmus opdrager på mig i sengen
Hollie glæder sig
Mascha Vang købte i foråret et hus i Dragør på Amager, hvor hun indtil nu har boet med sin 4-årige datter Hollie Nolia.
Nu bliver to dog til tre, når folketingspolitikeren rykker ind med alle sine ting.
På sin blog skriver Mascha Vang, at Hollie Nolia glæder sig til at dele hjem med politikeren, som de ofte tilbringer tid med.
Senest var de tre i biografen i Dragør, hvor bloggeren beskrev, at hun var lykkelig over at se sin datter putte sig ind til sin mand. På bloggen røbede hun også, at hun var meget lykkelig for sin lille familie.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører Jarlov i snyd
I april bekræftede Rasmus Jarlov og Mascha Vang, at de havde fundet sammen. Dengang skrev politikeren på sin Facebook, at han havde scoret langt over evne, og at de havde det sjovt.
Se den lille ny familie i biografen her.
Ritzau
LÆS OGSÅ: Ny paradiso har kriminel fortid: Kan du genkende ham?
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.