Forarget paradiso om gambleruge: Føler mig som et objekt

Tanja er meget vred over temaugen på 'Paradise' og mener, produktionen burde tænke sig bedre om.

I gårsdagens afsnit af 'Paradise' annoncerede Rikke Gøransson, at der er gambleruge på hotellet. Som startskud på ugen tjekkede 22-årige Mads ind, som kunne spille sig til en partner.

Mads vandt på den enarmede tyveknægt og valgte herefter Tanja som sin partner. Hun er dog meget imod, at programmet bliver tilrettelagt på denne måde.

- Jeg synes, at det er super forkert stillet op. Jeg var flere gange virkelig ked af det, fordi jeg følte mig som et objekt, som man bare kunne vinde og vælge, som man havde lyst til. Det er rigtig dårlig stil af programmet, fordi der sker en moralsk forkert objektificering af kvinder. Det er slet ikke okay, fortæller en forarget Tanja til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg har fuldt forståelse for, at 'Paradise' er et spil, men derfor kan man ikke smide alt væk, der hedder moral overfor deltagerne. For ligeså meget, som det er et spil, er det også et sammenspil. En pige på 19 år skal ikke føle sig som et objekt, fordi hun er med i et tv-program. Jeg var derfor ked af det flere gange, men der var intet at hente fra produktionens side.

LÆS OGSÅ: Tanja og Anders: Derfor går det så skidt med ægteskabet

TV3 afviser kønsproblematik

Hos TV3 er de kede af, hvordan Tanja har oplevet aftenens gamblerug og understreger, at det på ingen måde har været meningen, at hun har skullet føle sig hverken objektiviseret eller diskrimineret.

- Der er så mange forskellige twists og games igennem hele sæsonen, som også er, at pigen kan gå ind og splitte et par, hvor der kommer en ny pige ind, hvor det så er fyren, hun vælger. Det er jo en fra det modsatte køn, man som regel skal splitte, siger redaktør på 'Paradise Hotel', Mads Lindemann, til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det går jo begge veje, og der har i hvert fald ikke været en kønsproblematik omkring gamet på nogen måde, andet end at han skulle ind og splitte et par, fordi det er det, hele ’Paradise’ drejer sig om: At få en partner, eller man er fortabt i spillet.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Mads løfter sløret for hemmeligt venskab på hotellet

'Paradise' er en pengemaskine

Ifølge Tanja kunne produktionen derfor godt have tænkt mere over, at de havde med unge mennesker at gøre og taget bedre hånd om situationen istedet for blot at tænke på at få et godt program i kassen.

- 'Paradise' bliver jo ikke optaget for de unges skyld, så de kan få en fed oplevelse, men fordi der er mange penge i at sende programmet. Det bliver derfor lidt en pengemaskine. Historisk set er mennesket jo altid blevet draget af tragedier og komedier, så vi har noget, som vi kan sætte os selv op imod. Og 'Paradise' har det hele, forklarer hun og fortsætter:

- Vi elsker det, fordi vi føler os bedre, når vi ser det. Og folk elsker at kommentere - kun for at pudse deres egen glorie. Men ærligheden er bare, at alle har sex, alle kommer til at sige noget dumt, og alle mennesker er egoistiske. Det er vigtigt at få frem.

LÆS OGSÅ: Philip fortryder sex med Caroline på ‘Paradise’

Hos TV3 er man bevidste om, at det kræver sit at lave en succesrigt program, men de understreger samtidig, at de hele tiden har deltagernes ve og vel for øje.

- Det er jo en knivsæg. Vi skal både lave et rigtig godt tv-program, og så vil vi jo gerne have, at deltagerne har en god oplevelse med at være nede på ’Paradise Hotel’. Ellers kan vi jo ikke lave programmet, hvis ikke vi samtidig sørger for, at deltagerne har det godt, siger Mads Lindemann og fortsætter:

- Derfor er jeg da rigtig ked af, at hun har haft en dårlig oplevelse, fordi vi har på ingen måde brug for, at vi har nogle deltagere, som ikke synes, det er fair.

Mads Lindemann fortæller samtidig, at noget af det første, deltagerne får at vide, når de går i gang med at lave programmet, er, at de på stort set alle tidspunkter af døgnet kan ringe til TV3 med, hvad end de måtte have spørgsmål til eller være i tvivl om.

LÆS OGSÅ: Her er ‘Paradise’-deltagernes holdning til hotelsex

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Philip afslører: Jeg har lyst til at kneppe Boris

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.