Foto: Bjørn Hvidsteen/Realityportalen

'For lækker til love'-Nadia jubler over flot vægttab

Realitydeltageren blev mor for tre måneder siden, og graviditetskiloene rasler af hendes krop.

I starten af af juni blev 'For lækker til love'-deltageren Nadia Berg Korsgaard mor for anden gang. Det betød lidt ekstra kilo på kroppen. Men de kilo er realitydeltageren godt i gang med at smide igen.

Siden fødslen er der forsvundet 18 kilo fra Nadias krop. Og realitydeltageren er glad for, at hun endelig har knækket koden til et vægttab.

- Vi har madplan herhjemme, hvor der indgår en masse grønt og fisk. Jeg spiser så bare kun små portioner og træner hver dag fra mandag til fredag, fortæller Nadia, der denne gang har nemmere ved at komme af med babyvægten, end da hun første gang blev mor.

- Med Liam blev jeg ved med at tage på, selv efter jeg havde født, så først halv andet år efter fandt jeg ud af, hvordan jeg skulle tabe mig. Det var ved at spise små, men sunde portioner, og det har jeg så gjort denne gang igen - og det virker.

LÆS OGSÅ: Ung mor jubler over flot vægttab

Forskellen er træning

Vægten siger i øjeblikket 72 kilo, og Nadia mangler stadig at smide syv kilo for at ramme sin idealvægt. Men vægttabet går meget nemmere i denne graviditet.

Vægten sagde 78 kilo på det første billede, mens Nadia er 18 kilo lettere på billede to. På billede tre er hun igen gravid og 30 kilo tungere, mens vægten er godt på vej ned igen på billede 4. (Foto: Privat)

- Jeg har trænet gennem hele denne graviditet. Det gjorde jeg ikke i den første, så jeg kan godt mærke forskel på de to graviditeter. Kiloene kommer hurtigere af denne gang, og jeg tror, at det er nemmere denne gang, fordi jeg har trænet gennem hele graviditeten.

- Det er bare dejligt at komme tilbage til sin gamle krop, og man kan passe sit tøj igen. Så på den måde er man bare mere glad, jubler Nadia.

Kæresten Nick er glad for former, så han synes, at 60 kilo er for lidt for Nadia. Derfor planlægger hun heller ikke at komme så langt ned denne gang.

- Mit mål er 65 kilo. I første omgang har jeg sat mig det mål, at vægten bare skal stå på 70 kilo inden barnedåben i oktober. Men jeg har tabt mig ret hurtigt, så det kan være, at den når at komme under 70 kilo, siger Nadia.

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-Nadia jubler: Vi flytter i hus

Amningen droppet

Tilværelsen som forældre har været en fornøjelse for Nadia og kæresten Nick, der også har en søn fra et tidligere forhold. Parret er lykkelige, og de har begge fundet ud af, hvad fremtiden skal byde på.

- Det går fint. Nick starter som ejendomsmægler-trainee den 1/10, og jeg starter på socialrådgiveruddannelsen til februar næste år. Så det går faktisk rigtig godt hos os. Vi trives og er stadig meget forelskede i hinanden, siger Nadia, der ikke længere ammer datteren.

- Jeg stoppede med at amme for en måned siden. Det er mig, der afleverer og henter Liam i børnehave, og hun er desværre ikke en, der spiser på ti minutter. Så det hang ikke altid sammen, når man skulle ud af døren. Så tager jeg heller ikke tiden fra Liam, og Nick kan hjælpe til, så det fungerer bedst for os på den måde.

LÆS OGSÅ: Ærlige Katherina: Vægttabet går ad helvedes til

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.