'For lækker til love'-Melanie drømmer om ny karriere
Selvom hun er glad for sit job som makeup-artist, overvejer Melanie Nørskov at prøve noget andet.
I december 2014 kunne Melanie Nørskov fra TV3-programmet 'For lækker til love' juble over at have fuldendt uddannelsen som makeup-artist. I dag arbejder Melanie for Estée Lauder Companies, men selvom hun er glad for sit job, overvejer hun alligevel at få et nyt.
- Det er et fantastisk firma at være i, og jeg har heldigvis også i sinde at blive her i mange år endnu. Jeg er dog begyndt på en lille sidebeskæftigelse udover bloggen, da jeg jo rigtig gerne vil arbejde med PR, afslører Melanie på sin blog.
LÆS OGSÅ: Melanie fra ‘For lækker til love’: Jeg er tidligere cutter
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love’-babe kørte kæresten ned
Efter store overvejelser har Melanie alligevel belsuttet at blive i sit arbejde i stedet for at læse videre. Men det første spadestik til en ny karriere er taget.
- Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg vil læse PR hjemme, fastslår Melanie på bloggen og uddyber:
- Det jeg især godt kan lide ved PR er kreativiteten i forhold til events og det at kommunikere med andre mennesker og skabe en masse nye relationer; at blive inspireret og fascineret af alle de spændende mennesker i branchen.
LÆS OGSÅ: Sådan går det Søren fra ’For lækker til love’
At læse hjemme i stedet for på en formel uddannelse er ifølge Melanie ikke noget problem. Tværtimod mener hun, at det kan være en fordel for hende.
- Når jeg er færdig med at læse, kan jeg også bedre vurdere, hvad jeg synes, jeg mangler, og så kan jeg tage opfølgende kurser. Jeg er meget spændt på det her nye kapitel og glæder mig samtidig helt vildt til at se, hvad fremtiden bringer, fastslår Melanie.
Realityportalen.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra Melanie Nørskov.
Du kan læse hele indlægget om Melanies nye karriereplaner her.
LÆS OGSÅ: Ciano fra ‘For lækker til love’: Deltagelsen kostede mig min drøm
LÆS OGSÅ: Husker du ‘For lækker til love’-Nikita? Her er hun i dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.