Foto: Privat

'For lækker til love'-Julie flytter alene til København

Reality-baben har besluttet sig for at flytte fra hjemmet i Aarhus.

‘For lækker til love’-og ‘Divaer i junglen’-kendingen Julie Von Lyck har tidligere nævnt, at hun og kæresten Steffan overvejede at flytte fra Aarhus til hovedstaden. Steffan har dog sit job som forretningskonsulent hos Amero i Aarhus, og det har dermed været en hindring for at flytte til København.

Nu har reality-baben dog besluttet sig for, at det er på tide med en ny bopæl. Det bliver dog uden Steffan.

-  Jeg starter et nyt kapitel i mit liv. Sådan for real – rykker teltpælene op og flytter fra min elskede by, Aarhus, og fra vores højtelskede lejlighed, som jeg har boet i, siden jeg som 19-årig flyttede hjemmefra for 8 år siden. Aarhus er dog på nuværende tidspunkt for lille til mig, så nu flytter jeg til skønne, store København, afslører Julie på sin blog og uddyber:

- Jeg er blevet tilbudt mit første rigtige voksenjob hos den danske webshop Stylepit, hvor jeg skal beskæftige med mig det, jeg elsker; branding og webkommunikation. Steffan og jeg har derfor besluttet os for at være pendlerkærester de næste tre måneder, hvor jeg starter mit nyt job, og han bliver i vores skønne hjem i Aarhus og passer sit arbejde.

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-Julie: Nej tak til mere reality-tv

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-babe og ‘Paradise’-hunk fejrer kærligheden

Vi er stadig sammen

Selvom Julie nu forlader sit hjem og kæresten i Aarhus, er det vigtigt for hende at slå fast, at de stadigvæk er lige så meget kærester, som altid.

- Elsker den mand over alt på jorden og at sige farvel til ham, var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har oplevet i vores tid som kærester, forklarer Julie på bloggen og fortsætter:

- Jeg kommer til at pendle mellem Aarhus og København i de første tre måneder, og jeg kommer også til at arbejde én eller to dage hjemme i Aarhus i hverdagene, så jeg kan se Steffan. Tanken om at skulle være adskilt i hverdagene er virkelig mærkelig. Så finder man ligesom ud af, hvad man betyder for hinanden.

Nu hvor Julie ikke længere skal bo sammen med kæresten, flytter hun ind hos en svensk pige i København, hvor hun har fået lov at leje et værelse.

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-Julie: Jeg udviklede mig i programmerne

LÆS OGSÅ: Husker du ‘For lækker til love’-Nikita? Her er hun i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.