'For lækker til love'-Helene: Træt af folks platte bemærkninger
Reality-stjerner må lægge ører til lidt af hvert. Det har 'For Lækker til Love'-veninderne Helene og Melanie mærket på egen krop. Senest i sidste weekend.
Den smukke brunette Helene og hendes reality-veninde Melanie stiger ind i en elevator, hvor Helene overhører en beruset mand sige til sin kone: 'dum dummere'. På det tidspunkt gider hun ikke reagere, men da den samme mand bliver ved med at komme med nedladende kommentarer, bliver det for meget for reality-brunetten. Helene fortæller ham, at hun ikke vil finde sig i hans barnlige opførsel.
- Jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med den opførsel fra voksne mennesker på min fars alder, siger Helene til Realityportalen.dk
Dette er bestemt ikke en enestående episode for Helene og Melanie, som gentagende gange oplever at folk giver en ubehagelige kommentar med på vejen.
LÆS OGSÅ: Iskold luft mellem Divaerne Helene og Nadia
Bomben springer
Det kræver sin kvinde at lade nedladende bemærkninger slippe ubemærket hen. Ifølge Helene er Melanie bedre til dette, men normalt plejer hun også at håndtere den slags situationer nogenlunde.
- Men på et tidspunkt springer bomben, så er man bare fyldt op af folks platte bemærkninger, siger hun og fortæller, at hun ellers var forberedt på den slags, da hun meldte sig til 'For lækker til love'.
- De skal bare ikke regne med, at de kan kaste lort i hovedet på mig, hvis de ikke kan tåle at få det tilbage igen. Men så er jeg også kommet af med det, og så er det ikke noget, jeg tænker mere over, forklarer hun.
Selvom disse oplevelser kan være frustrerende, er det dog ikke noget, som Helene lader sig gå på af, og hun bliver heller ikke ked af det, siger hun.
LÆS OGSÅ: Anholdt for at urinere i metroen
Irina: Overrasket over chikane
Helene og Melanies veninde Irina Babenko, kendt fra blandt andet 'Fristet' og 'Divaer i junglen', kommenterer også episoden på hendes blog.
- Det er simpelthen så trist, skriver Irina på bloggen og uddyber til Realityportalen.dk:
- Når det er voksne mennesker, der uprovokeret chikanerer på gaden eller på klubberne, så bliver jeg overrasket. Jeg oplever dog ikke den slags så ofte, men det gør mine veninder Helene og Melanie.
Hun skriver yderligere på bloggen, at det er sørgeligt, at der er så mange, der har fordommer overfor folk, de slet ikke kender.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.