'FLTL'-Line taler ud om børn

Børn er ikke første punkt på dagsordenen for Line. Men helt afvisende er hun ikke.

'For lækker til love'-baben Line Jørgensen var i gårsdagens afsnit på en date, hvor fremtidsplanerne ikke var de samme. Tværtimod. Daten ville gerne have op til fire børn, og det vil Line slet, slet ikke.

- Jeg har aldrig set mig selv som den moderlige type. Jeg har altid vægtet min karriere højere, og, ærlig talt, så er jeg slet ikke særlig vild med børn, udover dem jeg kender selvfølgelig, siger Line til Realityportalen.dk og uddyber:

- De er hyggelige at passe og lege rundt med, men til en vis grænse. På fuldtid kan jeg ikke forestille mig at have børn, og sådan har jeg faktisk altid haft det.

LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-Line: Jeg bliver bevidst om mine dårlige sider

Afviser ikke totalt

Drømmen om en stor familie har Line aldrig haft, men hun erkender også, at hun aldrig har haft en kæreste, som hun følte, at hun også ville være sammen med 10 år senere. Det er en væsentlig faktor, at man kan se en fremtid sammen, hvis man skal have børn, fortæller hun og understreger, at skal hun have børn, så skal det være ordentligt.

I dag tror og håber Line dog, at hun har fundet sit livs kærlighed. Hvem han er, og hvordan de mødtes, holder de privat. Indtil videre har det ikke skabt problemer, at 'For lækker til love'-pigen ikke vil have børn.

- Min kæreste og jeg har ikke talt om det endnu. Vi tager en dag af gangen, og vi har ikke travlt med at flytte sammen. I det hele taget har vi bare ikke så meget "fart på", som mange andre unge mennesker har. Alting skal nok komme hvis det føles naturligt, og indtil videre har hverken han eller jeg børn i tankerne, siger Line og tilføjer:

- Men jeg skal være ærlig at indrømme, at der ingen tvivl er om, at han ville blive dem bedste far!

LÆS OGSÅ: Pressechef: 'For lækker til love' vil overraske alle

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.