Fie september 2014 (Foto: Privat)

Fie Laursen forsvarer sig: Blogging er et arbejde

Den populære blogger er træt af at få at vide, at blogging ikke er et arbejde.

Det er bestemt ikke alle, der mener, at det er et rigtigt arbejde at være blogger. Og Fie Laursen er én af de bloggere, som ofte får spydige kommentarer om det. Nu har hun fået nok.

- Efter fire år med nedladende og provokerende kommentarer har jeg valgt at tage mig selv og mine blogger-kollegaer i forsvar. Jeg er så pisse træt af, at man som blogger får kastet mundlort i hovedet gang på gang, skriver hun på sin blog.

- Det er som om, at folk har et billede i deres hovede af, at en blogger ikke laver andet end drikke caffe latte, tage selfies, få sponsorerede gaver og spise cupcakes under modeugen. Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne ryste det ind i jeres hoveder, at der er så meget bag dette job. I min optik er blogging et arbejde!

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Fie Laursens forandring gennem årene

Journalist uden uddannelse

Fie forsvarer sit erhverv med, at hun som så mange andre er på en kontrakt og modtager månedlige lønsedler.

- Det er mit arbejde at skrive og sælge. En blogger er som en journalist uden den lange uddannelse. Vi laver det samme. Og det er et fuldtidsarbejde, hvis man har nok læsere og passion for det, forklarer Fie.

- Jeg kan snildt tjene over 30.000 tusind kroner på en måned - så hvordan er bloggen ikke et job? Hvordan er dette bare en latterlig hobby? Jeg synes ikke, vi bloggere får nok credit, og det er jeg træt af. Jeg har hvert fald styr på mit liv og ser frem til min fremtid som forretningskvinde og iværksætter.

Læs hele Fies forsvar om blogging HER!

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Fie Laursen afslører sin største hemmelighed i ny bog

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.