Fie Laursen (Foto: Janus Nielsen)
Fie Laursen (Foto: Janus Nielsen)

Fie Laursen afslører: Derfor har jeg løjet så meget

Fie indrømmer, at hun løj, da hun startede som YouTuber, og det var der en særlig grund til.

I søndags kunne man møde Fie Laursen på en lidt anden kanal end vanligt - hun var nemlig på skærmen i DR2-programmet 'Abdel mellem fjender'. Her åbner Fie Laursen op overfor programmets vært, Abdel, da hun fortæller, hvorfor hun løj så meget, da hun startede som YouTuber.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Tabita taler ud om eksmanden: Jeg skulle være utro eller dø

Fie fortæller, at grunden til, hun overhovedet startede sin karrierevej som sig selv på sociale medier, skyldtes de mobbevideoer, der var af hende på nettet. Fie blev nemlig først kendt af offentligheden i 2012, da hun sammen med sin far Eddie stillede sig op i Aftenshowet og fortalte om den digitale mobning, hun oplevede.

Men pludselig følte Fie, at alle vidste, at hun var blevet mobbet, og så anderledes på hende af den grund. "Mobbeoffer" blev et stigma, som Fie gerne ville væk fra, fortæller hun til Abdel.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her ankommer smukke Geggo til brylluppet

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Stine og Sidsel diskuterer Julies løgne i 'Ex On the Beach'-villaen.

LÆS OGSÅ: Peter Birch om sin hemmelige kæreste: Det er svært

Løj for at få visninger

- Jeg gik helt amok, jeg skulle gøre alt for at komme væk fra det, fortæller Fie og uddyber:

- Jeg fandt ud af, at når man søgte mit navn på YouTube, så var det over det hele "mobbeoffer Fie Laursen". Og så fik jeg sådan en tanke, jeg lagde nærmest en plan for at blive glemt som mobbeoffer. Så jeg prøvede at kigge på, hvor mange videoer, der fyldte siden, når man skrev Fie Laursen på YouTube, og så prøvede jeg at regne ud, hvor mange jeg skulle lave og hvor mange visninger, de videoer skulle have, for at alle de mobbevideoer gik væk, forklarer Fie om hendes spæde start som YouTuber.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Claes taler ud om trekant: Så vildt gik det for sig

Men visninger på videoer kommer ikke bare af sig selv, og der skulle mange til, før de grimme mobbevideoer og videoen af hende i Aftenshowet ville blive overskygget. Derfor følte Fie, at hun måtte tage drastiske metoder i brug.

- Det var derfor, jeg begyndte at lyve, det var fordi, jeg bare skulle have visningerne, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få de visninger, hvis jeg ikke sagde et eller andet sindssygt på min kanal, lyder forklaringen fra Fie.

Som kun 14-årig fik Fie hurtigt succes på YouTube. Hun lykkedes med - hvis ikke at fjerne, så at redefinere - sit stempel som mobbeoffer.

LÆS OGSÅ: WOW! Sigmund stillede stort krav for ‘Divaer i junglen’-deltagelse

- Dengang ville jeg bare gerne elskes, jeg ville bare gerne have, folk kunne lide mig, uddyber Fie mut overfor Abdel.

Lægger løgnene bag sig

Fie fortæller også i DR2-programmets første afsnit af to, at hun prøver at lægge de mange løgne bag sig. Men hun fortryder dem ikke, for de hjalp hende væk fra stigmaet som mobbeoffer.

- Så kan man jo diskutere med alle andre og også sig selv, om det var en god idé, men jeg prøver bare at acceptere alt, der er sket, fordi hvis jeg ikke accepterer de ting, jeg har gjort, og hvis jeg ikke accepterer, at alt det her er sket for mig, så kan jeg ikke komme videre, så bliver jeg ved med at stå i at være skuffet over noget, jeg har gjort, og det kan jeg bare ikke blive ved med, fortæller Fie.

LÆS OGSÅ: Frederik taler ud om brud med Fie: Derfor slog jeg op

Derfor føler Abdel sig også nødsaget til at spørge hende, hvorfor man så skal stole på hende i dag, når hun før har gjort karriere ved at være løgnagtig.

- Jeg har ikke noget at få ud af det. Jeg føler, jeg er kommet til et sted, hvor jeg slapper rigtig meget af lige nu, jeg sådan har et roligt liv med min kæreste og hans datter (programmet blev optaget, mens Fie og Frederik stadig var kærester, red.). For jeg begynder også at tænke på, når jeg selv skal have børn, når jeg har en bonusdatter nu. Mine børn skal fandme ikke være flov over deres mor, begrunder Fie sin nyfundne ærlighed.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe åbner op: Eks døde af en overdosis

LÆS OGSÅ: Fie Laursens særlige kontrakt: Denne eks må ikke komme i ‘EOTB’