Farrah trækker datteren fra 'Teen Mom': Hun skal lave noget bedre
Hvis den unge mor fortsætter i MTV-serien, så bliver det uden datteren, slår hun fast.
Farrah Abraham er måske fortid i MTV-serien 'Teen Mom OG', efter hun tidligere på året blev fyret for rullende kameraer. Siden kom det dog frem, at fyringen måske ikke var juridisk gældende, og faktisk ved Farrah endnu ikke, om hun har en fremtid i den succesfulde serie, som hun har været en del af siden starten.
Men selv hvis vi alligevel får Farrah at se igen i de kommende sæsoner, så tyder meget på, at det samme ikke gør sig gældende for hendes otteårige datter, Sophie. Det fortæller den unge mor til In Touch Weekly.
- Jeg vil sige, at Sophia ikke kommer til at fortsætte i 'Teen Mom'. Sophia skal ikke fortsætte med at tale om sex og uplanlagte graviditeter og alt det der. Hun skal lave noget bedre, og forhåbentligt skal hun lave noget med makeup eller tøj. Hun er allerede i modebranchen, så det er mere hende, siger Farrah.
Otteårige Sophia står bag en Sophia Laurent-butik i Texas, der sælger børnetøj. Siden tidligere i år har hun fået hjemmeundervisning, så hun kan tage med Farrah til diverse begivenheder, har den unge mor tidligere fortalt til In Touch Weekly.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle med rystende alarmopkald: Min mor slår mit barn
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle og nyfødt datter testet positiv for narko
LÆS OGSÅ: KÆMPE DRAMA: Deltager trak kniv til ‘Teen Mom’-fest