Anna til premieren på 'Paradise Hotel' 2020 (Foto: Anthon Unger)

Får kommentarer på sin gravide mave: Du vokser forkert

Anna Seneca vil have sat en stopper for de kritiske kommentarer om hendes graviditet.

Anna Seneca venter en lille realitybaby med sin kæreste Oliver Erngart, som hun mødte på 'Paradise Hotel' i 2019. Forventningens glæde er stor, og parret nyder graviditeten sammen i deres lejlighed i Køge.

Anna deler ud af stort og småt på sin Instagram, hvor hele 136.000 følgere kigger med. Det kommer der mange positive beskeder ud af, men desværre sniger der sig også nogle negative kommentarer ind hist og her, og dem vil Anna gerne have manet i jorden.

- Til alle jer, der mener, jeg slet ikke ser gravid ud, eller at min mave slet ikke vokser, som den skal, lad nu være, ik'? Ingen kroppe er ens. Jeg gider normalt ikke give det opmærksomhed, men vil dog alligevel påpege nu, at det skal stoppe, lyder Annas opfordring på Instagram.

LÆS OGSÅ: Lærke nyder singlelivet: Jeg har det så godt

For Anna er der mange glæder forbundet med at være gravid, men også nogle usikkerheder, og de negative kommentarer er med til at puste til ilden.

- Denne kommentar om, at jeg overhovedet ikke vokser, som skal jeg skal, har bare floreret rundt i noget tid nu, og den vil jeg bare gerne have stoppet nu. Især fordi man i forvejen hurtigt kan føle sig forkert som gravid, hvilket jeg ikke er alene om, og så skal sådanne kommentarer ikke have lov at have den magt, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Bendtner strandet i Dubai: Raser mod medie

Heldigvis får det ikke Anna til at tænke over, hvad hun lægger op fremover. Hun vil fortsat stolt lægge billeder op af sin gravide mave, som vokser, lige som den skal.

- Jeg tror ærligt talt, at folk bare er misundelige, lyder det fra 'Paradise'-baben.

LÆS OGSÅ: Robin taler ud: Derfor tager jeg afstand fra realitymiljøet

LÆS OGSÅ: Bekymret Ibi: Spørgsmålet er, om det bider os i røven