Fandt kærligheden til søs: Sådan går det i dag

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I hvert fald hvis man spørger Pernille og Andreas fra 'Vild kærlighed'

Hvad er opskriften på kærligheden? Svaret er svensk natur og en tømmerflåde.

I hvert fald hvis man spørger Pernille og Andreas, der begge medvirker i DR's seneste kærlighedseksperiment 'Vild kærlighed'. Efter kameraerne slukkede, er de nemlig blevet kærester.

LÆS OGSÅ: 'Sommerdrømme'-Nicolaj: Her var det en fordel at være uddannet tømrer

Det er eksperter, som har matchet alle singlerne, men undervejs i programmet finder nogle af parrene dog ud af, at de gerne vil lave en mindre partner-rokade. Og det efterlader både Pernille og Andreas fortvivlede, da de begge pludselig stod uden deres oprindelige match.

- Det kom bag på både Andreas og mig, at der opstod en rokade mellem deltagerne. Det er mærkeligt, at seerne tror, at man som deltager er cool med partnerbytte, forklarer Pernille til HER&NU, der også udtrykker, at hun havde forventet, at alle deltagerne gik mere helhjertet ind i eksperimentet. 

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne gravid igen: Ved ikke, om det er galt eller genialt

Her opstod forelskelsen

Men til trods for at programmets præmis ændrede sig undervejs, er Pernille og Andreas glade for slutresultatet. De blev nemlig hurtigt enige om, at det var mærkeligt, at programmet ændrede karakter undervejs, og derefter opstod der sød musik.

- Vi kunne følges ad og blive enige om, at vi syntes, det var underligt. Vi havde en god kemi og var gode til at snakke i teltet om aftenen, men i mine øjne var der ikke flirt i luften, før vi til sidst i programmet sov sammen i teltet, fortæller en forelsket Pernille til HER&NU. 

LÆS OGSÅ: Annette Heick om krise i ægteskabet: Jeg mødte en anden mand

Er flyttet sammen

I dag er parret flyttet sammen i en lejlighed i Aarhus, hvor Pernille kommer fra

- Jeg boede i en lille lejlighed, hvor der var ikke plads til Andreas. Så det er endt med, at vi har fundet noget større at bo i, nu når han alligevel ikke havde tænkt sig at flytte igen, griner Pernille. 

Og parret, der har været sammen i otte måneder, har også drømme for fremtiden.

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: 'Familien fra Bryggen' er tilbage

- Vi drømmer om at tage på en lang rejse og købe en bolig på et tidspunkt. Og så vil rigtig gerne have en hund, men vi er uenige om, om det skal være en lille, sød hund eller en kamphund, afslutter Pernille med et smil til HER&NU.

Hvis du også drømmer om at finde kærligheden på en tømmerflåde, så søger DR lige nu deltagere til endnu en sæson 'Vild kærlighed'. Du kan tilmelde dig her.

LÆS OGSÅ: Deltagere raser over 'Sommerdrømme'-vindere: Skævvridning af konkurrencen