Valerie Fairman og ekskæresten Matt. (Foto: MTV)

Familien afslører: Sådan døde ung mor

Den unge mor levede et hårdt liv, og det slog hende i sidste ende ihjel i en alder af blot 23 år.

Realityverdenen blev i går ramt af en trist nyhed, da det kom frem, at Valerie Fairman fra '16 and Pregnant' - der er en del af 'Teen Mom'-universet - var blevet fundet død i en alder af blot 23 år.

Den unge mor havde levet et hårdt liv og var flere gange i problemer med politiet - blandt andet på grund af prostitution og narkotika. Derfor blev der også gættet på, at årsagen til det pludselige dødsfald var en overdosis, og det ser desværre ud til, at de gætterier har været korrekte.

Familien fortæller til TMZ, at man forventer, at der er tale om en overdosis. Retsmedicineren har taget tests, der skal vise, om det virkelig var det, der slog hende ihjel, og selv om man endnu ikke kan bekræfte årsagen, så erfarer TMZ, at man regner med, at mistanken om en overdosis er korrekt.

LÆS OGSÅ: Amerikansk ung mor fundet død

Døde hos en ven

23-årige Valeries mor, Janice Fairman, fortæller til mediet, at Valerie blev fundet død onsdag. Her var hun på besøg hos en veninde i Coatesville, Pennsylvania, hvor hun gik på toilettet.

Veninden blev urolig, da det tog lang tid, men Valerie svarede ikke, da hun råbte på hende. Derfor sparkede hun døren ind og fandt den unge mor liggende livløs på gulvet. Veninden kunne ikke få liv i Valerie og ringede derfor efter hjælp - men det var for sent.

Den unge '16 and Pregnant'-stjerne blev erklæret død og efterlader sig en datter, syvårige Nevaeh, der i øjeblikket bor hos Valeries mor.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne anholdt

Fem gange afvænning

Janice Fairman fortæller også til TMZ, at hun sidst snakkede med datteren halvanden uge før dødsfaldet. Her virkede det til, at hun igen var ovenpå og forsøgte at slippe af med stofferne.

Det var dog langt fra første gang, at den 23-årige unge mor havde forsøgte at blive clean. Fem gange i løbet af sit korte liv var hun indskrevet på afvænningsklinikker. Seneste afvænning var få måneder før dødsfaldet, efter hun blev løsladt efter en kort fængselsstraf for at bryde reglerne for sin prøveløsladelse - formentlig fordi hun dumpede en narkotest.

Missionen om at slippe af med stofferne lykkedes dog heller ikke i femte forsøg for Valerie Fairman, og alt tyder altså på, at det var det, der i sidste ende gjorde, at hun mistede livet i en alder af blot 23.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle i retten: Du tager stoffer og kan ikke passe vores søn!

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.