Få Paradise-vinder som personlig træner
Hvis du gerne vil i bedre form, så kan du nu blive trænet af en vaskeægte reality-stjerne, så du kan komme til at ligne stjernerne.
Der er helt sikkert rigtig mange, der har et nytårsfortsæt om at komme i bedre form eller tabe sig, og det vil vi da gerne hjælpe med. Derfor har Realityportalen allieret sig med Diana Jeanett Nielsen, som vandt sæson 4 af ’Paradise Hotel’ i 2008.
Diana er nemlig uddannet fitness instruktør og personlig træner, og hun arbejder nu som personlig træner hos Fitness World i Aarhus. Her kan man få hjælp fra den smukke og nådesløse træner til at nå sit mål, for den tidligere Paradise-vinder ved nemlig om nogen, hvordan det er at sætte sig et mål og nå det. Og det var faktisk tiden efter 'Paradise Hotel', der gav hende modet på at starte træningen.
- Da jeg kom hjem fra Mexico, der levede vi allesammen en hård livsstil med masser af fester og alkohol. Man skulle hele tiden være på, og det var rigtig hårdt, fordi man samtidig ingen energi havde. Det valgte jeg at lave om på, da jeg flyttede til England, og det gjorde en kæmpe forskel i mit liv at få ændret min livsstil, fortæller hun og fortsætter:
- Da jeg boede i England, var jeg en del af DUTRI (Team Durham Triathlon, red.), og har gennemført et maraton, inden jeg fik en knæskade. Nu er jeg ovre skaden igen, og træner nu op til en ironman.
- Da jeg fik en knæskade, og pludselig ikke kunne træne på det niveau, jeg var vant til, fik jeg en nedtur, som jeg har lært rigtig meget af. Jeg ved godt, hvad det betyder at have en nedtur, og have svært ved at komme i gang, og derfor kan jeg sætte mig rigtig godt ind i mine kunders situation. For mig var det en personlig udvikling, som jeg har lært meget af, og den viden vil jeg gerne dele med mine kunder.
LÆS OGSÅ: TV3 går reality-amok til foråret
Motion er vigtigt for energien
Det er ikke kun indenfor træningen og arbejdet i fitness-verdenen, at Diana er god til at sætte sig mål og opnå dem. I sommers afsluttede hun sin kandidat indenfor IT, kommunikation og organisation, og hun arbejder som campaign optimizer hos NetBooster.
Så hun er altså en pige, der forstår at holde sig i gang, og netop derfor er træningen så vigtig, fordi den giver hende den fornødne energi til at klare to jobs og sin egen træning til at gennemføre en ironman.
- Jeg uddannede mig til fitness instruktør, fordi jeg altid har haft meget interesse for kroppen, dens funktion, og synes anatomi og fysiologi er spændende. Bare en smule motion gør en kæmpe forskel på dit energi niveau, men der er så mange, der ikke orker det på grund af lavt energiniveau. For mange bliver det en ond cirkel, og der findes ikke noget bedre end at hjælpe folk ud af den cirkel, påpeger hun og fortsætter:
- Når min kunder, når deres mål, og stråler, fordi de har fået mere energi og bedre kan håndtere deres hverdag, så bliver man bare så glad. Derfor uddannede jeg mig til personlig træner, så jeg havde endnu flere redskaber og endnu mere viden til at hjælpe mine kunder.
LÆS OGSÅ: Årets reality-program er fundet
Få Diana som personlig træner
Det er altså bare med at komme i gang, hvis man gerne vil have mere energi eller opnå et mål indenfor træningen, og hvis man bor i området omkring Aarhus, så vil Diana hellere end gerne hjælpe.
- Jeg vil gerne hjælpe folk med at nå deres mål, om det er at løbe 5 km, løbe et halvmarathon, løbe et helt marathon eller en ironman. Om man vil tabe sig 2, 5, 10 eller 20 kg. Nogle vil gerne have styrket deres ryg, have bedre balance eller genoptrænes efter en skade. Hvis man ikke har et mål, så hjælper jeg også gerne med at udforme et mål, der passer til din situation og dit niveau!
Lige nu tilbyder Diana i samarbejde med Realityportalen en gratis personlig træningskonsultation i Aarhus, hvor du kan se, hvad den hardcore eks paradiso kan gøre for dig. Derudover kan vores læsere få 6 gange personlig træning for bare 2.199 kroner, det eneste man skal gøre er, at sende en mail til dianajeanett.nielsen@me.com eller booke en tid via Fitness World Nørreport på tlf.: 72 31 26 00.
Og når man så har trænet, så kan man med god samvittighed slå sig ned i sofaen og følge med i næste sæson af ‘Paradise Hotel’, som starter mandag d. 14. Januar TV3.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.