'Ex on the beach'-stjerner tager stort skridt

Det går rigtig godt for 'Ex on the beach'-makkerparret.

Hvad der startede som en joke i 'Ex on the beach', er nu skridt for skridt blevet mere og mere seriøst.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas ansætter ‘Paradise’-deltager

Testosterone Boys, der består af Karl og Hugo fra den seneste sæson, har gennem de sidste par måneder fået skabt sig en større følgerskare på Instagram og TikTok. For en uge siden udgav de deres første single, der ganske originalt hedder 'Ex on the beach', og nu tager drengeduoen endnu et skridt mod 'Nik & Jay'-status.

- Vi skal spille på et gymnasium fredag, så det bliver rigtig sjovt. Det er vores første betalte show efter 'Ex on the beach', fortalte Hugo til 'Paradise'-finalefesten torsdag.

LÆS OGSÅ: Er Sille med i ny sæson af 'Paradise'? Nu svarer hun på rygterne

Det bliver forhåbentlig den første af mange for de to realitydeltagere.

- Jeg håber, at der kommer mange flere af dem. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det kommer til at fortsætte med at gå godt, og at vi laver nogle gode aftaler. Der er mange, der har skrevet. Men det er tit forhandlingerne med, hvor meget det kommer til at koste, der er dealen. Men det kunne være fedt at tage ud at optræde så meget som muligt. Det elsker jeg, forklarede han.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne afslører vild hemmelighed: Udvider familien

Udgiver ikke album

Testosterone Boys' første single har i skrivende stået fået 53.000 streams på Spotity, så det tegner godt for gutterne.

- Reaktionerne har været rigtig gode på vores første single. Vi er meget glade. Vi har også kæmpet meget for det, så nu håber vi, at det bærer frugt, lød det fra en tilfreds Hugo, der tilføjede:

- Vi har flere sange klar, men jeg tror, at vi kommer til at udgive dem som singles og ikke et album til at starte med.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche bedraget: Trekantsdrama