'Ex on the Beach'-René: Jeg har overvejet alle realityprogrammer

René er klar på det hele, når det kommer til reality - bare ikke selv at tilmelde sig.

Den 22-årige sønderjyde René Hoffbeck Rasmussen var en del af startcastet for tredje sæson af 'Ex on the Beach', indtil han for nylig røg ud. Kanal 4-programmet var hans tv-debut, og den har været længe undervejs.

- Jeg har altid gerne villet lave reality. Jeg har altid tænkt over det. Jeg har jo set, jeg ved ikke hvor mange realityprogrammer gennem min ungdom, og jeg har bare tænkt, at det ser så fedt ud, forklarer René og fortsætter:

- Så synes jeg bare, det kunne være monsterfedt at komme med i noget, som ikke er 17 sæsoner eller hvor mange, der er af ’Paradise’ – noget lidt nyt. Så kan jeg bare godt lide at tage spontane beslutninger og ikke rigtigt tænke over, hvad der sker bagefter, fortæller René om, hvorfor man nu kan se ham folde sig ud i 'Ex on the Beach'.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par skal være forældre: Det var ikke planlagt

"Det er mærkeligt selv at tilmelde sig"

I de fleste realityprogrammer skal man være mindst 18 år for at deltage, så René har altså været "reality-myndig" de sidste fire år. Men at det først var nu, han kunne ses på tv, skyldtes ikke, at han har været kræsen, men derimod at han ikke selv ville tilmelde sig.

LÆS OGSÅ: Realitypar har slået op: Kold luft og beskyldninger om hashmisbrug

'Ex on the Beach' blev således det første program, der selv kontaktede René, og så var han ikke sen til at takke ja.

- Jeg har overvejet alle realityprogrammer nærmest. Jeg har altid bare tænkt at lave et eller andet, men jeg har aldrig meldt mig til. Jeg har altid bare sagt til gutterne, at de kan bare melde mig med til det hele, så skal jeg nok tage den der fra. Men jeg tror aldrig, at jeg havde fået mig selv til at sige, at nu skal jeg gøre det. Det er lidt mærkeligt, synes jeg, forklarer René.

LÆS OGSÅ: Fra eneboer til vildmand: Her er ‘Dan the Man’ i dag

Derfor er han allerede heller ikke afvisende overfor at deltage i mere reality - hvis produktionsselskaberne vel at mærke selv hiver fat i ham.

- Jeg vil gerne ud og opleve en hel masse og få nogle fede oplevelser, komme med i nogle flere programmer, hvis det er det. Se, hvad det bringer. Hvis det her bliver en kæmpe succes, og folk skriver til mig, så skal jeg nok finde ud af, om jeg skal til at lege realitystjerne resten af mit liv, griner René.

Du kan se 'Ex on the Beach' hver søndag til tirsdag på Kanal 4 og Dplay.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Sender sms’er til Mopper

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Luna åbner op: Så lidt ser mine børn deres far