'Ex on the Beach'-Mikkel: Mine eks'er er psykopater
Der er ingen tvivl om, at Mikkel er meget spændt på, hvordan det bliver, hvis hans eks tjekker ind i villaen.
Den 24-årige håndværker Mikkel toner i øjeblikket frem på skærmen i den nye sæson 'Ex on the Beach'. Ved siden af at være håndværker svinger han også flasker på et diskotek i Vejle i weekenderne, og her har han bestemt scoret mange damer gennem tiden.
Ifølge ham selv bliver han nemlig i pigernes øjne 27 gange mere lækker, end de andre på diskoteket, når han står bag baren, og der er ofte mange piger, der kaster sig over ham.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark skal være med i ‘Ex on the Beach’: Derfor har jeg sagt ja
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan, hvor vildt 'Ex on the Beach'-deltagerne festede på første aften
LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne
Det betyder derfor også, at Mikkel har en hel del mulige eks'er, som kan tjekke ind i villaen under 'Ex on the Beach'. Der er dog særligt én, som han ville være rigtig træt af at møde under programmet.
- Der er en ekskæreste, som jeg var sammen med i tre år. Det er mit længste forhold, og hvis hun kommer ind i villaen, vil jeg have det stramt med, at de andre drenge skulle kysse og knalde med hende. Det er et år siden, og jeg er kommet videre, men det er ikke så sjovt at se hende kysse med andre. Jeg vil nok også prøve at vinde hende tilbage, men jeg tror ikke, at hun vil. Jeg er tre år ældre end hende, og jeg var klar til næste skridt, da vi gik fra hinanden, da jeg gerne ville flytte i hus og blive mere seriøs, men det var hun ikke. Hun var på stadiet, hvor hun ville feste og fyre den af, og nu har jeg bare gjort det samme. Jeg tror ikke, vi finder sammen lige nu, men jeg har tanken om det i fremtiden, forklarer Mikkel.
LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-hunk: Mine forældre ved ikke, jeg er med
LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’
- Ellers frygter jeg ikke nogen eks'er, men jeg ved, at der er nogen, hvor det vil gå amok, hvis de kom ind. De er virkelig psykopater nogen af dem. Mange bliver forelsket i mig efter en uge eller to, fordi jeg er så romantisk og giver mange komplimenter. Så knuser jeg deres hjerte, og så bliver de bitches og viser deres sande jeg, fortsætter Mikkel og beskriver sin perfekte drømmekvinde:
- Hun skal være lav, mørkhåret og have øjne, som man bare har lyst til at kigge i hele tiden. Og så skal hun have en lille fin røv. Hun skal være en lille nips, det er lige i øjet. Jeg er dog ikke herinde for at finde en kæreste, men for at vise hvordan man fester og scorer damer. Mit mål med programmet er at få gode venner med hjem, at vise hvem jeg er, se på smukke damer og holde ferie. Alt betalt på Mauritius, hvem siger nej til det?
LÆS OGSÅ: Forelsket ‘Ex on the Beach’-babe: Jeg har muligvis fundet kærligheden
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-stjerne vil være jagerpilot