'Ex on the Beach'-Kristian: Jeg forlod min familie for Danmark
Kristian er lidt af en verdensmand, og selv om han har boet mange steder i verden, så føler han sig som dansker.
De fleste har nok bemærket, at Kristian i ’Ex on the Beach’ har lidt af en accent. Han kommer nemlig fra Chicago i USA, hvor han boede, indtil han var 16 år. Herefter flyttede han alene til Danmark.
- Jeg er virkelig stolt af, at jeg flyttede til Danmark, da jeg var 16, fordi det var grænseoverskridende at skulle væk fra min familie. Men det var noget, jeg gerne ville, fortæller Kristian.
Europæisk fodbold
Kristian ville nemlig som 16-årig til Europa for at spille fodbold, fordi han tænkte, at forholdene ville være bedre end i USA.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par venter dreng: Jeg håbede på en pige
LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne er efterlyst – sporløst forsvundet
Planen var dengang, at Kristian skulle flytte til Frankrig i fire måneder, hvor han skulle bo hos nogle af sin families venner.
Men under et besøg hos Kristians moster og hendes familie i danske Sønderborg, blev Kristian opdaget af en fodboldtræner, da han stod og spillede bold for sig selv. Kristian endte med at komme på det lokale førstehold.
Da tiden så kom til at flytte til Frankrig, var Kristian blevet så glad for Danmark, at han valgte at blive boende hos sin danske moster i stedet, og den beslutning priser han sig lykkelig for i dag. De aftalte fire måneder blev til et år, og det år blev til to.
- Så tog jeg hjem til Chicago. Men så savnede jeg virkelig Danmark, jeg savnede mine venner, så jeg flyttede tilbage til Danmark efter fem måneder igen, forklarer Kristian.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk single: Skrev en seddel og flyttede ud
En dansk verdensmand
Efter endnu halvandet år i Danmark har Kristian dog bosat sig i Amsterdam, hvor han har været det seneste år og arbejdet som tour guide for Heineken.
Men selvom størstedelen af Kristians liv er blevet brugt uden for de danske landegrænser, så føler han bestemt en stor tilknytning til Danmark. Hans mor er nemlig dansk, så han er opvokset med danske traditioner og daglig dansk undervisning.
- Man vokser også op på en anden måde fra 16 til 20 år end fra 0 til 16 år - det er der, man bliver voksen, så det har virkelig gjort, at jeg føler mig meget mere dansk i forhold til, jeg kun har boet her i fire år, forklarer Kristian.
LÆS OGSÅ: ‘Ex On the Beach’-par vender tilbage til skærmen
Elsker danske traditioner – og kvinder
Kristian er heller ikke i tvivl om, hvad der har fået ham til at forelske sig i Danmark.
- Det bedste ved Danmark er kulturen og de personer, der er i Danmark. Alle er lidt mere glade. Der er rigtig mange ting, som er dansk, som bare er hyggeligt, forklarer Kristian, der heller ikke er bleg for at indrømme, at de danske kvinder bestemt er et syn for sig.
- De ser bare bedre ud. De er søde, åbne, har masser af energi, de vil bare gerne have det sjovt, det elsker jeg, fortæller Kristian.
LÆS OGSÅ: Reality-babe gik tilbage til ekskæresten: Nu venter bryllup og børn
Verden rundt
Selvom Kristian gladeligt vender tilbage til Danmark, så har oplevelsen med at drage ud i verden i en ung alder sat sine spor i ham. I dag elsker han at rejse og møde nye kulturer.
- Det har skabt, hvem jeg er i dag, at jeg har boet så mange forskellige steder og været ude og rejse en masse. Jeg har fået en masse fra alle de steder, jeg har været, og jeg prøver at bygge det på den person, jeg er, slutter Kristian.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne har fundet kærligheden
LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! ’Ex on the Beach’-Amanda misbrugt