Katarina (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

'Ex on the Beach'-Katarina åbner op om fortid med vold og stoffer

Katarina har langtfra haft det nemt, og hun har haft flere dårlige forhold.

21-årige Katarina fra Vordingborg tonede frem på skærmen i den nye sæson 'Ex on the Beach' på Kanal 4. Den smilende reality-babe håbede på at finde en sød fyr under sin deltagelse, og hun har helt klare krav til ham. Hun har nemlig tidligere haft flere dårlige forhold, og hun har den sidste tid kæmpet for at kunne stole på fyre igen.

- Jeg går meget efter personligheden hos en fyr, især efter mine to dårlige forhold. Det er mine sidste to forhold – det sidste var med psykisk vold og det næstsidste med fysisk vold. Forholdet med fysisk vold varede et års tid. Jeg vidste ikke helt, hvad kærligheden var, fordi jeg var ung, så jeg blev meget manipuleret. Mit seneste forhold var der så ikke som sådan fysisk vold, jeg blev skubbet et par gange, men til gengæld var der psykisk vold. Vi afsluttede det i oktober 2018, så det er ikke så længe siden igen. Først var han mig utro forrige sommer, mens jeg var på ferie, men senere gav vi det en chance til, men det gik bare ikke, forklarer Katarina ærligt og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan, hvor vildt 'Ex on the Beach'-deltagerne festede på første aften

LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-hunk: Mine forældre ved ikke, jeg er med

- Jeg var blind, men jeg har lært af det nu. Nu skal min drømmefyr derfor være loyal. Derudover have humor, være afslappet og hvile i sig selv. Jeg har ikke en bestemt type, men en høj, mørkhåret med lidt glød. Gerne brune øjne. Han behøver ikke nødvendigvis at være trænet og have tatoveringer, men det er et plus. Efter jeg har fundet mig selv igen, tør jeg godt at stole på fyre igen. Nu ved jeg, hvordan kærlighed skal føles.

- Jeg ved heldigvis, at de to kærester, jeg var i dårlige forhold med, ikke kommer ind i programmet. Det har jeg fået lovning på, at de ikke gør. Jeg har sagt, at jeg ikke ville være med i programmet, hvis de kom. Men jeg er ovre den hårde periode, og det har gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg er blevet en stærk person, og jeg ved, hvad jeg vil have, hvad jeg skal føle og gå efter mavefornemmelsen. Mine andre ekser frygter jeg ikke. Ikke, at jeg kan få følelser for dem, men det kunne være sjovt at se dem igen, tilføjer Katarina.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark skal være med i ‘Ex on the Beach’: Derfor har jeg sagt ja

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

Fortid med stoffer

Katarina forsøger at se positivt på sine to dårlige forhold, da hun mener, det har gjort hende til den person, hun er i dag. På samme måde har hun det med sin fortid på stoffer.

- Da jeg blev 18 år udforskede jeg meget miljøet, hvor der var mange stoffer indblandet,. Men det er ikke noget, jeg gør mere. Jeg kan godt tage til festerne engang imellem, men så er det uden stoffer. Jeg har en tatovering i nakken, som symboliserer min tid som "tramperpige". Det er et minde fra den tid, og det er ikke noget, jeg ser dårligt på. Det er en periode i mit liv, som jeg skulle prøve, men ikke noget, jeg ser dårligt på - derimod er det et godt kapitel i mit liv, som også gjorde mig til den, jeg er, forklarer Katarina.

- Jeg stoppede med at tage stoffer, fordi det ikke sagde mig mere, og jeg blev mærkelig oppe i hovedet af det. Nu havde jeg prøvet det, og så ville jeg bare videre. Men jeg har aldrig været afhængig. Jeg har heller ikke noget imod stoffer i dag, men jeg vil bare ikke selv gøre det, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Forelsket ‘Ex on the Beach’-babe: Jeg har muligvis fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-stjerne vil være jagerpilot