'Ex on the Beach'-babe: Det var overvældende!

Fyrene kan slet ikke få armene ned af begejstring for den nye pige i villaen. Elisabeth selv har det lidt blandet, nu hvor hun har set sin entré i 'Ex on the Beach'.

Der sidder en helt række spændte fyre med blikket stift rettet mod Elisabeth, da hun kommer gående på stranden som den nye eks i villaen, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at hun bliver ramt af nerverne.

- Jeg var meget nervøs. Det var grænseoverskridende at sidde i badetøj foran fem drenge, jeg aldrig havde mødt, siger den nye 'Ex on the Beach'-deltager efterfølgende til Realityportalen.

Det viser sig hurtigt, at der slet ikke er grund nervøsiteten. Samtlige fyre er nemlig blæst bagover af hendes smukke ydre, og det ene kompliment efter det andet rammer baben.

Til alle fyrenes lettelse, har ingen af dem en fortid med den 25-årige Elisabeth Bach, der kommer fra Vejle.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-Jenna: Albert har mødt hele familien

- Det var lidt overvældende, at alle drengene sad der på stranden. Noget af det sidste, jeg siger, inden jeg går op af vandet, er, at jeg håber virkelig, at der sidder nogle piger på stranden også. Fordi jeg vidste, det vil gøre mig ekstra nervøs, hvis de (produktionen, red.) havde valgt, at alle drengene skulle tag imod mig, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Geggo taler ud: Vi holder ikke jul hos min mor

Kan ikke genkende sig selv

På skærmen virker det ellers til, at hun ikke er nervøs og heller ikke mangler selvtillid. Her fortæller hun blandt andet, at hun får den fyr, hun gerne vil have, at hun selv har valgt at være single, fordi hun ikke vil nøjes, og at fyrene falder for hendes lange, røde hår og hendes barm.

Det har været en blandet oplevelse at se sig selv i et realityprogram, og Elisabeth synes slet ikke, at hun ligner sig selv.

- Jeg synes, det er akavet at se på mig selv, også selvom det kun er et kort klip. Jeg har svært ved at genkende mig selv, men jeg tænker, at det måske er helt naturligt. Det nok bare det at se sig selv på video filmet af andre. Jeg har aldrig set mig selv fra de vinkler, så kan bare ikke genkende mig selv, siger hun om sin entré i 'Ex on the Beach'.

LÆS OGSÅ: Anna og Oliver afslører sønnens navne

Se en præsentation af Elisabeth i klippet herunder. Se hele afsnittet på Dplay.