'Ex on the Beach'-Amanda om sex med Mark: Ville ønske, det ikke var sket

Allerede i første afsnit af 'Ex on the Beach', blev der hygget under lagnerne.

Anden sæson af 'Ex on the Beach' blev skudt i gang med et brag af et første afsnit her til aften. Der var bestemt gang i deltagerne, og det lover allerede til at blive en god sæson - fyldt med drama, kærlighed, intriger og ikke mindst sex.

Allerede den første aften i villaen blev der hygget under lagnerne, idet Amanda og Mark havde sex. Amanda havde ellers kort tid inden sagt, at hun ikke ville have sex på tv, men det blev der hurtigt lavet om på. Mark fik dog brudt den romantiske stemning, da han kort efter akten smed kommentaren: "Det er jo bare sex".

LÆS OGSÅ: WOW: Så mange par er kommet til under ‘Ex on the Beach’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se to af sidste års deltagere fra 'Ex on the Beach' havde sex og ikke var helt enige om, hvorvidt det var fedt eller nederen.

LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’

Den dag i dag er Amanda heller ikke just glad for, at hun og Mark var sammen:

- Jeg frygtede lidt at se første afsnit, fordi jeg jo vidste, at Mark og jeg var sammen der. Jeg fortryder ikke noget af det, der er sket i programmet, men jeg ville gerne have undværet at have sex med Mark. Jeg fortryder ikke noget her i livet, men jeg har det da sådan, at jeg hellere ville have, at det ikke var sket. Det kunne jeg godt have tænkt mig, det er helt sikkert, lyder det fra Amanda.

- Men jeg tog det med et smil, da jeg så afsnittet. Det var da sjovt nok, fortsætter Amanda.

LÆS OGSÅ: Fie scorede kæresten i ‘EOTB’: Han anede ikke, hvem jeg var

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

Mark: "Det var en nem løsning"

Efter at have set første afsnit kan Mark godt se, at han måske ikke fik formuleret sig alt for godt overfor Amanda, efter de havde sex. Det betyder dog ikke, at han er ked af de ting, han sagde til hende:

- Jeg fortryder ikke de ting, jeg sagde til Amanda, for det er sådan, jeg er. Jeg ved godt, det kom ud på en helt forkert måde, da jeg sagde: "Det er bare sex" og så grinede bagefter, men det var også bare sex, og der var slet ikke noget i det. Jeg så Amanda, og hun så godt ud, og så var det jo lidt en nem løsning. Det var den første dag, og hun var den flotteste pige i villaen, så derfor ville jeg jo gerne være sammen med hende, forklarer han og uddyber ærligt:

- Jeg tænkte ikke, at der skulle ske mere med os, da jeg ikke rigtig gider se piger flere gange, hvis det ikke er nogen, jeg har noget for. Så bliver det hurtigt kedeligt for mig, og så er jeg hurtigt videre. Så er det nemmere bare at have sex, selvom det ikke er så sødt at sige højt.

LÆS OGSÅ: Mark om ‘Ex on the Beach’-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Ex on the Beach’-Morten har fundet kærligheden

Mikkel: "Det er slet ikke fedt"

Tidligere på ugen blev det afsløret, at Amanda er blevet kærester med en anden 'Ex on the Beach'-deltager fra startcastet, Mikkel. For ham var det en noget ambivalent følelse at se sin kæreste have sex med en anden fyr, da første afsnit rullede over skærmen her til aften.

- Det var bestemt ikke rart at se Amanda have sex med en anden. Heldigvis varede det kun tre sekunder, så jeg nåede ikke rigtig at tænke over det, før det var ovre igen. Men det var da slet ikke fedt, forklarer Mikkel.

- Der er også en del flere ting, der kommer til at ske, som jeg frygter at se på skærmen. Jeg kan dog ikke afsløre endnu, hvad det er, men det får I at se, siger han hemmelighedsfuldt.

Se næste afsnit af 'Ex on the Beach' onsdag klokken 22.00 på Kanal 4 og Dplay.

LÆS OGSÅ: Fie afslører: Her er sandheden om mig og Mark