(Foto: TV3)

Eventyret sluttede for 'Robinson'-Nanna: Jeg fortryder absolut intet

Nanna måtte i sidste ende give fortabt og forlade 'Robinson Ekspeditionen'.

Eventyret stoppede for Nanna i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen', da hun tabte den afgørende dødskamp mod Malou og måtte sig farvel til de andre deltagere på øen.

- Det er med blandede følelser, at jeg forlader 'Robinson Ekspeditionen'. Det går imod mit konkurrencegen, at jeg taber og ikke får lov til at gå hele vejen til finalen, siger en skuffet Nanna til Realityportalen.dk.

- Men jeg er også taknemmelig for, at jeg får lov til at tage hjem, mens legen stadig er god, og at jeg ryger ud, fordi jeg tabte en konkurrence, og ikke fordi jeg blev stemt ud. Jeg er super skuffet over at ryge ud, men jeg er også stolt og tilfreds med min præstation.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Richard: Her begik jeg min største fejl

"Så tæt på, men så langt fra"

Selv om det var sidste program inden finalen, så var Nannas vej til finalen alligevel lang, efter hendes to allierede, Richard og René, var blevet smidt ud i de to foregående programmer.

- Selvfølgelig er jeg lidt ked af, at jeg ryger ud så tæt på finalen. Men selv om jeg var tæt på, så føler jeg alligevel også, at jeg var langt fra. For der skulle altså et mirakel til, hvis jeg skulle gå hele vejen og ende i finalen, siger Nanna.

Hun peger især på, at hun stod helt alene og derfor stod med dårlige kort på hånden til ø-rådet, medmindre hun tog sejren hjem i den efterfølgende dyst og sikrede sig en fredning.

- Jeg elskede hver dag, men til sidst stod jeg helt alene, og det var ikke så sjovt. Jeg kunne jo ikke sige noget til nogle af de andre, og jeg havde ingen at betro mig til, for alt kom jo videre til de folk, som de andre spillede sammen med, siger Nanna, der alligevel ikke

- Jeg fortryder absolut intet. Jeg er stolt af at have været en del af en markant alliance med René og Richard, der turde tage nogle beslutninger. Jeg har holdt ord hele vejen gennem konkurrencen, og jeg kan se mig selv i øjnene efterfølgende. Jeg har fået to gode venskaber for livet, og det er mere værd end pengene.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-René var tæt på at drukne: Det sidder stadig i mig

Klar til endnu en omgang

Nanna fortryder derfor heller ikke, at hun frivilligt valgte at tage til dødskamp mod Malou.

- Jeg var formentlig blevet sendt i dyst ved afstemning alligevel, og så ville jeg hellere selv tage af sted. Det var også min sidste chance for at bevise, at jeg fortjente at være der. På øen blev der snakket rigtig meget om værdighed, og hvis jeg tog af sted og vandt dødskampen, så ville jeg i den grad være værdig i mine øjne, siger Nanna.

Sult, savn og varme er efterhånden kommet lidt på afstand igen for Nanna, der heller ikke afviser, at hun er klar til endnu en tur på 'Robinson Ekspeditionen', hvis muligheden byder sig.

- Jeg er måske ikke klar til at tage af sted i morgen igen. Men på den anden side kender jeg også mig selv godt nok til at vide, at hvis der står en og vifter med en billet, så får jeg svært ved at sige nej, slår Nanna fast med et grin.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-René stemt hjem: Dette fortryder han i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.