Et år er gået: Sandy ser tilbage på 'Paradise Hotel'
En enestående og uforglemmelig oplevelse kendetegner Sandys 'Paradise'-eventyr.
Den 28. oktober 2014 rejste Sandy Esko til Mexico for at udleve 'Paradise'-drømmen. Hotellet i Mexico føltes ikke som et hjem fra dag ét, afslører hun på sin blog.
- Det er så underligt, fordi jeg så tydeligt husker, hvor nervøs jeg var den første dag, da jeg trådte ind på hotellet. Jeg husker, at jeg sad udenfor hotellet sammen med nogen fra produktionen, og de ville gerne have, at jeg spiste lidt, før jeg tjekkede ind. Men jeg kunne ikke få én eneste bid ned, skriver Sandy.
Spændingen og forventningerne skinner også igennem i de to til tre første afsnit, hvor en nervøs latter præger de første interviews, erkender paradisoen.
LÆS OGSÅ: Rikke afslører frække 'Paradise'-kjoler til næste sæson
Savner spillet
I tre måneder går 'Paradise'-deltagerne op og ned ad hinanden 24 timer i døgnet. Det skaber et helt unikt sammenhold, som Sandy savner, ligesom hun også kunne tænke sig at vågne op til de vilde fester i de luksuriøse omgivelser igen.
- Men jeg savner VIRKELIG også spillet! Spillet var så fedt! Selvom jeg konstant havde paranoia og næsten aldrig stolede på nogen. Jeg var bange for at skide i bukserne til hver enkelt ceremoni, men det var et kick, og det var så fedt. Jeg elskede at lyve, lade som om, planlægge og fuldføre de forskellige ting. Gud, hvor var det fedt!
At Sandy skulle stå som vinder af 'Paradise Hotel 2014', havde hun ikke forudset.
- Jeg glemmer aldrig, hvor dårligt jeg stod de sidste to uger. Som grupperne så ud to til tre uger før finalen, var der otte mand imod mig, og jeg havde kun min partner, skriver hun og fortsætter:
- Så at være med til at spille de rigtige folk ud, i den rigtige rækkefølge, det var så spændende! Så da vi endelig ramte finaleugen, havde vi en god chance. Jeg synes virkelig, de to sidste uger af opholdet var de absolut fedeste. Nøj, hvor jeg savner det!
LÆS OGSÅ: Amalie dater amerikansk millionær
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.