Er sugardateren Gina Jaqueline forelsket i sin sugardaddy?

Måske har sugardateren Gina Jaqueline mistet kontrollen over sine følelser for én af sine sugardaddies.

Hun er 26 år, og hun bor i en lille lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter, men når Gina Jaqueline ser sin favorit-sugardaddy ‘Advokaten’, spiser hun på fine restauranter og tager på luksushoteller, hvor champagne og kingsize-seng er fast inventar.

– Mit navn er Gina Jaqueline. Det lyder måske fint, men der hvor jeg kommer fra, er der ikke meget luksus. Det har jeg lavet om på. Jeg dater rige mænd, og de sørger for, at jeg ikke skal mangle noget. Det her er mit liv. Det er både nemt og kompliceret, men det vigtigste er, at det er mig, der bestemmer, siger Gina Jaqueline i introen til DR3-programmet ‘Gina Jaqueline – en sugadaters fortælling’, hvor hun er hovedperson.

LÆS OGSÅ: Anna Due søger sugardaddy

Det er meningen, at Gina bare skal nyde forkælelsen uden konsekvenser, men i aftenens afsnit afslører hun, at følelserne for 'Advokaten' måske er blevet en del større, end hun lige havde regnet med.

Og samtidig er en anden af hendes sugardaddies blevet forelsket i hende, og hun er blevet inviteret med til hans 40-års fødselsdag med både familie og venner.

Men hvad gør hun nu? Det var jo ikke en del af Ginas plan at miste kontrollen og blive forelsket. Og måske endda i én, der ikke helt har lagt alle kortene på bordet fra start.

Du kan følge Gina Jaqueline i aften klokken 21.30 på DR3, men kan du ikke vente, er der allerede nu forpremiere på aftenens på afsnit på dr.dk.

LÆS OGSÅ: Få et indblik i sugardateren Gina Jaquelines vilde liv i nyt DR3-program

LÆS OGSÅ: Derfor græd Iben Hjejle i ‘Vild med dans’