(Foto: All Over)

Er Kim Kardashian gravid igen?

Kim Kardashian har planer om at udvide familien med et barn mere.

I søndagens afsnit af 'Keeping Up With The Kardashians' afslører Kim Kardashian, at hun vil have et barn mere. Det har fået de amerikanske medier til at gå helt i selvsving, fordi programmet er optaget for flere måneder siden - så måske har realitystjernen over dem alle allerede gjort planerne til virkelighed.

Ifølge E! News er Kim Kardashian så tæt på et tredje barn, at hun arbejder sammen med læger og planlægger det næste skridt. Det er dog stadig en mulighed for Kim Kardashian at gøre brug af en rugemor, fordi det vil være risikabelt for hende med en tredje graviditet på grund af de komplikationer, hun tidligere har oplevet.

Siden teaseren for søndagens afsnit af 'Keeping Up With The Kardashians' kom frem, har journalisterne kastet sig over Kim Kardashian, og flere har forsøgt sig med at lykønske hende med graviditeten - en ret flabet tilgang, hvis hun endnu ikke er gravid.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian utilfreds med sønnens første ord

Kim Kardashian har ikke vist sin talje frem, siden familien var i Costa Rica for fem uger siden, og nu mener flere medier, at hun måske skjuler en babybule.

Kim har aldrig lagt skjul på, at hun gerne vil have sine børn til at være tæt aldersmæssigt, og med en fødselsattest, der vidner om, at hun i år runder de 37, er alderen også en faktor, hvis hun gerne vil have flere børn.

LÆS OGSÅ: Blac Chyna har forladt Rob Kardashian

Om Kim Kardashian allerede er gravid, eller hvor langt hun er i planerne om et barn nummer tre, vil uden tvivl komme med i reality-serien, som har kæmpet for at opretholde sine høje seertal igennem de seneste år.

Se teaseren for næste uges afsnit samt et nyhedsindslag fra tv-kanalen bag serien, hvor de belyser graviditetsrygterne og Kims planer for barn nummer tre herunder.

LÆS OGSÅ: DRAMA: Kris Jenner vil købe datteren Dream af Blac Chyna

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.